Hver 4. kommunikationsstrategi understøtter ikke forrretningsmål

Kommunikation er en investering i at opnå de forretningsmæssige mål – på linje med andre aktiviteter, som virksomheder foretager, men alligevel er hver fjerde kommunikationsstrategi ikke målrettet virksomhedens forretningsmæssige målsætninger.

 

En spørgeundersøgelse blandt kommunikatører i de største danske virksomheder tegner et billede af, hvordan kommunikation understøtter forretningen i dag – og i morgen.

 

Og her angiver hver fjerde adspurgte kommunikatør, at deres kommunikationsstrategi ikke er målrettet de forretningsmæssige målsætninger.

 

Det er paradoksalt – især fordi der samtidig er 80 pct., der svarer, at det er kommunikationsstrategien, der er drivende for arbejdet med kommunikationsmateriale.

Hvad ligger til grund for udarbejdelsen af jeres kommunikationsmateriale?

»Det kan have vidtrækkende følger, at en kommunikationsstrategi, der ikke understøtter forretningsmålene, er den absolut vigtigste driver, når der skal laves materiale og kampagner,« siger Peter Bak og forsætter:

 

»For at opretholde sin eksistensberettigelse skal kommunikation helt ind i kernen af virksomheden og være med til at drive værdiskabelsen. Det kan kun foregå hvis kommunikationsafdelingen aligner sig med forretningens mål.« 

 

Ledelsen forventer resultater

Ledelsen forventer resultater, der kan ses på forretningen. 87 pct. af de adspurgte kommunikatører er enige i, at den øverste ledelse ser kommunikation som et virkemiddel, der understøtter de forretningsmæssige målsætninger.

Ledelsen ser kommunikation som et virkemiddel, der understøtter de forretningsmæssige målsætninger

 

 

Men ikke alle måler kommunikationens konkrete effekt på forretningsmæssige resultater. 23 pct. svarer, at de ikke måler den forretningsmæssige effekt af kommunikationen, mens kun 13 pct. gør det i høj grad. 37 pct. svarer dog, at de måler kommunikationens effekt i nogen grad.

I hvor grad måler I på kommunikationens effekt på forretningsmål?

»Kommunikatører rundt omkring kan blive bedre til at vise værdien af kommunikation for forretningen – den fjerdedel, hvis kommunikationsstrategi ikke understøtter de forretningsmæssige mål, bør tage et kig på den igen og begynde at måle den forretningsmæssige effekt,« opfordrer Peter Bak.

 

Det næste skridt er at fokusere på at aligne kommunikationsstrategi med forretningens mål og at etablere et set-up, som gør, at effekten dokumenteres.

 

»Der er meget at lære fra den rejse, som marketingafdelingerne har været på, men kommunikationsafdelingerne skal finde deres egne svar på, hvordan de leverer værdi til forretningen,« afslutter Peter Bak om undersøgelsens resultater.

Download trendanalyse

Peter-Bak.jpg

Peter Bak

Vores Head of Advisory. Skarp i spændingsfeltet mellem strategi, kommunikation og forretning. Kan fortælle en lang (lidelses)historie om at være Brøndbyfan siden 1992. Fang Peter på +45 53 76 04 05

Find Peter Bak her