Rapportér effekten af sociale medier med Talkwalker

Dokumentation af din social media-indsats er lige så vigtig som dokumentation af alle dine andre kommunikationsaktiviteter. Som bruger af Talkwalker kan du skræddersy dine rapporter og sende til din ledelse eller kollegaer hver dag, uge eller måned – helt automatisk.

Dokumentér effekt af sociale medier med Talkwalker 

Talkwalker er vores foretrukne værktøj til social listening og analyse. Ud over et solidt datagrundlag og visualisering af relevante grafer har Talkwalker flere funktioner, der kan hjælpe dig i din hverdag. Vi har tidligere skrevet om, hvordan du kan tilføje helt andre datasæt (fx salgstal, webtrafik eller henvendelser til kundeservice) for at måle effekten, men med reports gør Talkwalker det også nemt at afrapportere på aktiviteter og resultater på sociale medier.

 

Skræddersyede rapporter: Sådan gør du

Det er forskelligt, hvad der måles på fra virksomhed til virksomhed. For den ene virksomhed er det relevant at kigge på reach, mens den anden er interesseret i engagement, og en tredje i influencers. Heldigvis kan du skræddersy din rapport, og selv vælge, hvilke data og grafer du vil have med i rapporten.

 

Find det data, du er interesseret i, og vælg de tre prikker øverst til højre og ”Add to Report”.

Skræddersyede afrapportering på sociale medier i Talkwalker

Når du har samlet alle de elementer, du gerne vil have med i din afrapportering, kan du finde din rapport i ”Reports & Alerts” øverst i Talkwalker.

 

Inden du sender rapporten til din ledelse eller dine kolleger, er der måske behov for lidt forklaring. I din rapport kan du under hver graf tilføje en kommentar, et billede eller en video, der forklarer grafen eller uddyber, hvorfor grafen ser ud, som den gør.

Tilføj kommentarer til din social media-afrapportering i Talkwalker

Som det sidste kan du sende rapporten ud til din ledelse eller kollegaer direkte fra Talkwalker. Du kan vælge at sende den som forskellige filtyper – vi anbefaler HTML, da modtageren så får vist rapporten direkte i sin mail. Send rapporten med det samme eller planlæg udsendelse. Her kan du også vælge, at rapporten skal sendes, når der sker noget særligt eller fast hver uge eller måned.

Send din social media-afrapportering til ledelsen direkte fra Talkwalker

Du kan vælge at opsætte forskellige rapporter til forskellige afdelinger. Fx er dine kollegaer i dit team nok interesserede i at få en rapport, der indeholder de tal, som understøtter jeres KPI’er, mens din ledelse ønsker et overblik over effekten af jeres indsats på sociale medier – eller de tal, der viser, at jeres indsats understøtter forretningsmålet i en eller anden grad. Du kan lave forskellige rapporter med automatisk udsendelse, og hvis du vælger Talkwalkers prædefinerede indstillinger for tid, bliver al din data automatisk opdateret, men husk, at lave nye kommentarer for hver gang.

 

Det må være afrapportering made easy.

Jenny-Soderman.png

Jenny Söderman

Infomedias svenske fashionista og lidt af et big shot på Pinterest. Altid up to date med de nyeste trends inden for sociale medier og en af vores skarpeste specialister i social listening. Fang hende på + 45 33 47 61 69.

Find Jenny Söderman her