5 social media trends, virksomheder skal arbejde med i 2017

Fra social search til employee advocacy. Det er bare et par trends på sociale medier, som virksomheder skal arbejde med i 2017. Vi har bedt Hootsuite komme med deres bud på, hvordan virksomheder kan nå flere kunder og øge omsætningen med sociale medier i 2017.

 

Virksomheder står over for flere udfordringer i deres arbejde med sociale medier i 2017. Organisk reach vil fortsat falde, og den øgede investering i paid social sætter virksomheders social media-teams under pres, fordi den øgede investering kræver konkrete beviser på, at social kan skaffe leads og salg. Virksomheders social-teams får brug for endnu mere fokus på at måle det rigtige, så de kan vise, hvordan deres arbejde understøtter virksomhedens forretningsmål.

 

Men hvordan kan virksomheder nå flere kunder og øge omsætningen med sociale medier? Hootsuite er verdens mest anvendte værktøj til social media management, og med mere end 15 millioner brugere har de et godt udgangspunkt for at kunne sige noget om, hvad der rører sig på markedet. Vi har derfor taget en snak med om, hvilke trends virksomheder skal arbejde med i 2017.

5 social media trends, virksomheder skal arbejde med i 2017

1. Social haler ind på Google i købsfasen

En af de første trends, som virksomheder skal fokusere på i 2017, er det faktum, at flere og flere – særligt unge – bruger sociale medier i deres research af et produkt eller en service inden køb. Sociale medier haler ind på Google som et redskab i købsfasen, og virksomheder bør derfor distribuere indhold direkte til social og springe websitet over.

 

Snapchat, Facebook Instant Articles, Facebook Live eller Q&As på Instagram er alle måder, hvorpå virksomheder kan nå forbrugerne direkte på social. Men det betyder også, at virksomheder bør gøre op med, hvordan de måler succes, for mens mange i dag måler på parametre som trafik, besøg og bouncerate på websitet, kan en visning af en livevideo på Facebook få meget mere værdi for virksomheden, hvis websitet ikke længere skal være epicenteret for virksomhedens digitale kommunikation.

 

2. Flere køber direkte på sociale medier

Og social search bringer os meget godt til den næste trend, som Hootsuite spår, virksomheder skal arbejde med i 2017: Social commerce.

 

Når forbrugerne alligevel dropper websitet i deres research, er det næste logiske skridt, at virksomheder gør det muligt for forbrugeren at shoppe direkte på sociale medier.

 

Altimeter har lavet en undersøgelse, hvor 35 pct. af europæiske marketeers fremhæver social commerce som en strategisk prioritet, og ifølge Hootsuite er der rig mulighed for at være nogle af de første i Europa, der eksperimenterer med social commerce. Et eksempel er Facebook ”Køb”-knap på sponsorerede opslag eller Instagrams ”Tap to view”-knap.

 

3. Flest deler i dark social

Dark social er alt det, som kan være svært at måle. Fx når din artikel bliver delt i en mail eller i Facebook Messenger.

 

Kanaler som Facebook, Instagram og Twitter viser kun halvdelen af det engagement, virksomhedens indhold får. Delinger i messaging apps eller på mail skaber også brand awareness og kan generere trafik til websitet, og det bør derfor også være en del af effektmålingen.

 

Ifølge Hootsuite bør virksomheder derfor investere i at forstå og måle på dark social, for ellers dækker afrapporteringen ikke over den reelle værdi, sociale medier tilfører virksomhedens forretningsmål.

 

4. Mere kommerciel brug af videoer på sociale medier

Virksomheder har længe arbejdet professionelt med videoindhold på sociale medier, men ifølge Hootsuite vil video advertising være et strategisk fokusområde fremadrettet. Facebook, Twitter og Instagram tester allerede nye videoformater, som giver virksomheder mulighed for at bruge video mere kommercielt, og video går ikke fri af virksomheders øgede investering i paid social.

 

5. Arbejdspladsen bliver mere social

Kunder vil tale med medarbejdere på sociale medier – ikke virksomheder, og derfor har flere virksomheder fokus på employee advocacy, social selling og træning af medarbejderne på sociale medier.

 

Hootsuite taler her om, at det for virksomheder handler om at opbygge troværdighed og pleje relationer, og at virksomhederne er nødt til at bringe sine dygtige medarbejdere i spil. Flere virksomheder arbejder strategisk med employee advocacy-programmer, mens social selling understøtter virksomheders offline salgsarbejde, og virksomheder er nødt til at kigge nærmere på at inddrage medarbejderne i de sociale aktiviteter for fortsat at kunne nå kunder og øge omsætningen på sociale medier.

Download: Guide til Social Media Trends 2017

Hootsuites bud på social media trends, som virksomheder skal arbejde med i 2017, kommer vidt omkring, og social er ikke længere forbeholdt virksomheders social media-teams, men når rundt i hele virksomheden. De trends, Hootsuite peger på, bliver uddybet i en guide, hvor du kan læse mere om, hvad de betyder for virksomheder og ikke mindst, hvordan virksomheder griber opgaven an.

Catharina-Persson.png

Catharina Persson

Vores Senior Insights Advisor på social media, der er tilbagevendt efter 8 år i London med britpop i høretelefonerne. Rådgiver om, hvad du burde lytte til på sociale medier, og hvordan du bruger det mest hensigtsmæssigt. Fang hende på +45 81 88 23 04.

Find Catharina Persson her