Tre priser til Infomedia ved international branchepris

Tre priser til Infomedia ved AMEC Awards 2017

Vi vandt tre priser, da den internationale brancheforening for kommunikationsmåling, AMEC, onsdag uddelte priser for bedste kommunikationsmåling og –analyser i Bangkok.

 

Tre nomineringer blev til tre priser, da AMEC Awards løb af stablen i Bangkok onsdag aften. Vi var som eneste danske repræsentant blevet nomineret.

 

Lasse Skjoldan, vores Senior Advisor, blev hædret som årets »Young Professional of the Year«, og vi fik et internationalt skulderklap med en »Innovation award for new measurement methodologies«.

 

»Jeg er så stolt lige nu. Infomedia har vundet tre priser ud af tre mulige, inklusive en innovation-award. Det er en pris, som rigtig mange gerne vil have fingrene i,« siger en glad Lasse Skjoldan.

 

Lasse Skjoldan fik prisen for sit arbejde, men han vil ikke tage æren alene.

 

»Jeg er selvfølgelig glad for den store ære, men jeg kunne ikke stå på den scene i Bangkok uden at have et kæmpe hold af dygtige kollegaer bag mig.«

 

Det er 15. gang, AMEC Awards afholdes, og det er for branchen, hvad Oscars er for Hollywood. Vores CEO, Thomas Vejlemand, er selvfølgelig også glad for de tre internationale priser.

 

»En anerkendelse af denne kaliber bekræfter os kun i, at vi er på den helt rigtige rejse med vores kunder. Indsigter fra data er vejen til at skabe reelle resultater for kommunikation og forretning,« fortæller han.

 

I kufferten med sig hjem til Danmark har vi en guldpris for »Young Professional of the Year« og to bronzer i kategorierne »Innovation award for new measurement methodologies« for et samarbejde med Mandag Morgen og »Best use of measurement for a single event« for en analyse af flygtningedebatten for Politiken.

Lasse Skjoldan.png

Lasse Skjoldan

Cand.scient.pol og Infomedias skarpeste politiske rådgiver med fortid hos Ritzau, Politiken og Klima- og Energiministeriet. Sværger til Aeropress og friskkværnet data. Fang Lasse på +45 28 24 35 16.

Find Lasse Skjoldan her