Ugens mest omtalte personer

Du kan havne på forsiden mandag, men dagen efter er en anden i mediernes spotlys. Men hvem har medierne egentlig skrevet om uge for uge? Det satte vi os for at holde øje med i 2016, hvor mediedækningen blandt andet har været præget af amerikansk valg og OL.

 

Gennem hele året - uge for uge - har Donald Trump og Lars Løkke Rasmussen kæmpet om førstepladsen blandt ugens mest omtalte personer i danske, landsdækkende medier. Men enkelte uger har båret præg af andre store sager, som da Eva Kjer Hansen og Gyllegate var det, vi snakkede om, eller da ambassadør og udenrigsgranskeren, Peter Taksøe-Jensen, i maj leverede sin udenrigs-og sikkerhedsrapport til regeringen.

 

Barack Obama har også et par gange taget førstepladsen, og i uge 28 blev Theresa May ny premierminister og tog førstepladsen i danske medier, mens Morten Messerschmidt blev mest omtalt i uge 42, da han kom i medierne efter sjusk med EU-midler.

 

Men der er ingen tvivl. Kigger man på tværs af de 52 uger, er det Donald Trump, der er den mest omtalte person i danske medier. Den amerikanske præsidentvalgkamp har fyldt meget i danske medier gennem 2016, for også Hillary Clinton, Bernie Sanders og Barack Obama er med på ugelisten igen og igen.

 

Andre internationale toppolitikere har også været blandt de mest omtalte personer i danske medier uge efter uge. Og så er der Danmarks mediedarling, Kevin Magnussen, der i næsten halvdelen af de 52 uger er med blandt de 25 mest omtalte personer i danske medier. Overblik over de mest omtalte personer i danske medier uge for uge 2016

Se top 25 for hver uge i 2016.

 

Listen viser de 25 mest omtalte i danske landsdækkende medier, men hver dag overvåger vi omtalen af mere end 5.000 af de mest omtalte personer i danske medier. Listen viser derfor også kun placering i forhold til sidste uges top 25. Der tages forbehold for personer, der endnu ikke er oprettet i vores systemer.

GetBigThumbnail (1).jpg

Thea Jepsen

Skriver til tastaturet gløder og omsætter Infomedias store viden om print-, web- og sociale medier til ord, billeder og video. Kontakt Thea på +45 53 46 42 72.

Find Thea Jepsen her