Studiejob: Editing Assistant søges til vores redaktionEditing assistant til Infomedias redaktion

Infomedia søger en studentermedarbejder til kvalitetssikring af medieovervågning i de tidlige morgentimer.

 

Infomedia er markedsledende inden for Media Intelligence og varetager medieovervågningsløsninger for en række af Danmarks største virksomheder, erhvervsorganisationer, fagforeninger, ministerier, styrelser og politiske partier.

 

Hos Infomedia følger vi nyhedsstrømmen tæt for at give vores kunder et præcist og skræddersyet overblik over den medieomtale, der har interesse for dem. På den måde får kundernes kommunikationsafdelinger tid til og mulighed for at reagere hurtigt på nyheder og vurdere vigtig omtale. Infomedias produkter er kendetegnet ved en meget høj kvalitet, og medieovervågning er et meget vigtigt redskab i virksomheder og organisationers hverdag.

 

Som Editing Assistant skal du i fællesskab med en masse kolleger stå for at gennemlæse og udvælge relevant presseomtale til vores kunder. Vi følger nyhedsstrømmen døgnet rundt, men vagterne vil som udgangspunkt ligge i tidsrummet kl. 05.00 til 09.00 på hverdage og i weekender.

 

Jobbet er berammet til mellem 10-15 timer ugentligt med vagter, som kan ligge på alle ugens dage. Vi forventer altid en vis fleksibilitet fra eventuelle ansøgere, da vores produktion er tæt knyttet til mediernes ageren.

 

Vi forventer, at du er:

  •   Mødestærk, stabil og ansvarsbevidst
  •   I stand til at arbejde med stramme deadlines og hurtigt overskue store materialemængder
  •   Bekendt med mediestrømmen og samfundsmæssigt velinformeret
  •   Selvstændigt og analytisk tænkende
  •   I besiddelse af evnen til at identificere tematikker og aktører i nyhedsstof

Til gengæld kan vi tilbyde:

  •   En masse ny viden om virksomheder og organisationers brug af medieovervågning
  •   Et præcist indblik i mediernes dagsorden
  •   En arbejdsplads med central beliggenhed
  •   En afdeling med højt til loftet, godt humør og søde kolleger

Tiltrædelse snarest muligt.

 

CV og ansøgning sendes til Content Editor Kamilla Plambeck på kp@infomedia.dk. Spørgsmål vedrørende stillingen rettes til samme.