Infomedia søger en Head of Marketing

Infomedia søger Head of Marketing 

Infomedia er i en rygende udvikling, og vi søger derfor en Head of Marketing, der går ind for det, vi prædiker: Effektmåling, datadrevet kommunikation og digital tilstedeværelse.

 

Hverdagen i vores marketingafdeling er travl med alt fra indholdsproduktion og presse til planlægning af events og samarbejder. Som Head of Marketing i Infomedia vil du komme til at spille en nøglerolle i at nå vores overordnede målsætning om at levere Insights for Impact.

 

Du kommer til at stå i spidsen for at videreudvikle Infomedias digitale tilstedeværelse, omdømme og ikke mindst det strategiske arbejde med marketing og kommunikation sammen med dit team.

 

Om dig

Vores nye Head of Marketing er ambitiøs og kan operere i spændingsfeltet mellem kommunikation og marketing. Men han/hun er også en digital profil, der er vant til at arbejde strategisk med digitale medier.

  • Du har relevant erfaring fra dit arbejde med kommunikation i mediebranchen
  • Du vægter effektmåling og datadrevet kommunikation højt
  • Du har kendskab til databaseret rådgivning og analyser
  • Du er en troværdig og motiverende leder, som besidder personlig gennemslagskraft
  • Du arbejder resultatorienteret i din tilgang til opgaverne
  • Du er en ildsjæl, der har lyst til at samarbejde, udfordre og motivere dit team
  • Du kan udfordre Infomedias kunders forståelse af, hvordan de kan bruge medieovervågning og medieanalyse til at styrke deres forretning
  • Du er velbevandret i customer journeys
  • Du er den fødte projektleder

Om os

Infomedia A/S er et media intelligence-hus, der er markedsledende inden for medieovervågning og medieanalyse i Danmark. Vi giver vores kunder handlekraft og indsigt i et voksende komplekst medielandskab gennem overvågningsløsninger, analyser og rådgivning. Som markedsleder har vi en vision om at sætte nye standarder for virksomheders evne til at tage kvalificerede beslutninger om deres kommunikation på samtlige mediekanaler – print, broadcast, online og sociale medier – med henblik på at bidrage til kundernes realisering af forretningsmål, håndtering af stakeholders og deres omdømmepleje.

 

Blandt andet derfor er Infomedia en inspirerende virksomhed at være ansat i. Vi er knap 170 kollegaer, der holder hjulene i gang 24/7 for at følge nyhedernes puls og levere indsigt til vores kunder døgnet rundt. En del af os – omkring 70 – er studerende. Det gør Infomedia til en unik arbejdsplads. Kombinationen af erfarne specialister og unge kollegaer med et friskt syn på virkeligheden er afgørende for vores kultur og DNA.

 

Som Head of Marketing hos Infomedia vil du referere direkte til Kasper Hülsen, Chief Market & Business Development Officer.

 

Er du interesseret?

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning med CV og relevante bilag til Anne Fournais på af@holmmarcher.dk.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Anne på telefon +45 25 25 03 04 eller pr. mail.