Infomedia søger metodestærk studerende til befolknings- og medieanalyser

Infomedias analyseafdeling søger en dygtig og stabil studentermedhjælper med stærke analytiske kompetencer inden for særligt kvantitativ metode samt en interesse for medier og stakeholders.

 Infomedia søger analyseassistenter

Dine opgaver:

Dine opgaver vil være todelt. Du vil først og fremmest indgå i et team med andre metodestærke studentermedhjælpere, hvor der arbejdes tæt sammen omkring behandling og formidling af kvantitativ data i en række befolkningsanalyser til Infomedias private og offentlige kunder. Her er fokus især på at omsætte komplekse, statistiske sammenhænge til brugbare og håndgribelige anbefalinger til vores kunder.

 

Ved nye kunder bliver du inddraget i formuleringen af spørgeskemaer samt den generelle videreudvikling af dataformidlingen i vores analyser. Infomedias befolkningsanalyser er i høj grad knyttet op på den viden, vi har om medier og stakeholders, og du vil derfor få en stor indsigt i samspillet mellem disse.

 

For at opnå en bred forståelse for dette samspil vil den resterende del af dine arbejdsopgaver være medieorienteret. Her vil du sammen med kollegaerne i vores afdeling stå for behandling, kategorisering og analyse af bl.a. artikler, radio- og tv-indslag samt omtaler på sociale medier.

 

Du vil også blive medansvarlig for at udarbejde medieanalyser på baggrund af datagrundlaget og derved være med i hele arbejdsprocessen omkring det endelige analyse- og rådgivningsprodukt. Desuden skal du have flair for og lyst til at indgå i et samarbejde om at udvikle metoderne for vores beregninger i et medieanalyseregi.

 

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse og har mindst et par år tilbage af studiet
  • Kan arbejde 15 timer pr. uge i gennemsnit. Vores arbejdstider er fleksible ift. studie og lignende
  • Har stærke metodiske kompetencer samt overskud til formidling af komplekse sammenhænge
  • Har god talforståelse og en analytisk tilgang til store mængder kvantitativ data
  • Har kendskab til og erfaring med Stata (eller lignende statistiske databehandlingsprogrammer)
  • Har en god og bred forståelse samt en naturlig interesse for samfunds- og mediedebatten
  • Skriver et fejlfrit dansk og engelsk
  • Har en positiv tilgang til samarbejde i teams.

Du kan forvente:

At blive trænet i analysemetode og –formidling, samt databehandling i Stata og Excel. Vores afdeling tilbyder gode udviklingsmuligheder, hvis du har lysten og talentet. Vokser du med opgaven, tilbyder vi flere udfordringer, der fx kan indeholde at agere sparringspartner for analytikere og rådgivere, at deltage aktivt i kundepræsentationer mv.

 

Vi har højt til loftet og lægger vægt på socialt engagement. Du vil indgå i en større gruppe af studentermedhjælpere, der socialt og fagligt sparrer med hinanden. Uddannelsesprofilerne i afdelingen er alsidigt sammensat – dette gælder både for studentermedhjælpere, analytikere og rådgivere. Det er en kvalitet, vi vægter højt, og vi søger derfor nye kollegaer fra en bred vifte af baggrunde.

 

Er du interesseret?

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning med cv og relevante bilag til Senior Analyst Martin Persson: martin.k.persson@infomedia.dk.

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Martin på telefon +45 4011 7457 eller pr. mail.

 

Vi holder jobsamtaler løbende og holder opslaget åbent, til vi finder den rigtige person til stillingen. Hvis du er interesseret, bør du derfor ansøge straks.