• Book en demo
  • Log ind
  • Kontakt

Assistant Analyst til Consulting-team (studiejob)

Er du ambitiøs og bliver du motiveret af at understøtte de største danske virksomheders forståelse af medielandskabet og deres PR- og kommunikationsindsatser? Så er det måske dig vi leder efter til vores Consulting-team.

Hos os består dagligdagen af at indgå i dialog med (potentielle) kunder om deres behov, for at forstå hvad der bliver skrevet om deres organisation eller bestemte agendaer i pressen og på sociale medier. Vi arbejder med datadrevet rådgivning, som vi leverer både fra minut-til-minut, men også i større analyser på tværs af markeder og data. Vi støtter kunderne i opbygning af deres brand, optimering af PR- og marketingaktiviteter, identifikation af nye markedsmuligheder og meget mere.

Som Assistant Analyst i Consulting-teamet tager du del i disse arbejdsopgaver. Vi tager os af din oplæring og kontinuerlige udvikling, til gengæld forventer vi at dit arbejde udføres med præcision og omtanke, hvilket kommer med et stort ansvar og en stor faglig udvikling.

Rollen

Som Assistant Analyst vil du indgå i et ungt team bestående af 10 specialister. Du vil løbende være i dialog med Infomedias andre afdelinger, særligt et stort team af studerende, som står for den daglige behandling og analyse af vores mediedata. Din hverdag kommer bl.a. til at bestå af metodiske refleksioner, udarbejdelse af analyser, udfyldning af interne procesdokumenter, formulering af anbefalinger, og udtrækning af indsigter fra en af vores centrale systemer.

Dine arbejdsopgaver vil være centreret omkring:

  • Projektledelse er en vigtig del af dit arbejde, hvor koordinering af viden og deadline med kollegaer er stor del af din arbejdsdag.
  • Udarbejdelse af en bred vifte af kvantitative medieanalyser fra indledende dialog til sidste punktum i analysen.
  • Læse, forstå og vurdere indholdet i artikler udgivet i danske og internationale medier ud fra kunders interesse og best practice.
  • Gennemgang og optimering af kvalitet på løbende analyser til vores kunder, fx månedsrapporter eller dashboards.
  • Andre relevante opgaver, hvor dine interesser og kompetencer kommer i spil; fx korrekturlæsning, oplæring i nye systemer, undersøge og dokumentere medietendenser, udvikle viden om sociale medier, mv.


Studiejobbet er estimeret til 15-20 timer ugentligt. Vi tilbyder at kunne arbejde hjemmefra, men arbejdet foregår som udgangspunkt fra kontoret, placeret centralt i København.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du …

Du har en interesse for kommunikation, PR og sociale medier. Erfaring med medieanalyse er ikke et krav – det vigtigste er, at du er lærenem, tager ansvar og din bedste indsats er på et højt niveau. Derudover forventer vi, at:

  • Du studerer på en videregående uddannelse og har mindst et år tilbage af studiet.
  • Du formår at planlægge og udnytte din tid i forhold til andre menneskers involvering.
  • Du er analytisk og arbejder struktureret.
  • Du har gode engelsk- og danskkundskaber, og er i stand til at se og rette grammatiske fejl.
  • Du føler dig hjemme i Excel og formår at lave og organisere pivottabeller (eller andre typer datatabeller). På sigt bliver du superbruger af Excel.
  • Du er ikke nødvendigvis matematisk funderet, men du forstår tal og kan gennemskue, når en konklusion (fx en procentsats) ikke stemmer.
  • Har flair for at arbejde i mange programmer på computeren og hurtigt kan sætte dig ind i nye IT-systemer.

Det kan vi tilbyde

Vi elsker at rådgive vores kunder og dokumentere effekter af deres PR-indsatser. Vi har brug for ekstra hænder til at levere høj kvalitet og spændende indsigter, som gør vores kunder i stand til at træffe kloge valg. Derfor glæder vi os til at tilbyde dig et spændende og alsidigt studiejob med:

  • Fleksibilitet og respekt for dine studier.
  • Praktisk erfaring med analyse, databehandling og formidling.
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder, hvis du har lysten og talentet – mange kollegaer i Infomedia er startet som studentermedhjælpere.
  • Et rigt, fagligt miljø med højt til loftet og dygtige og hjælpsomme kollegaer.
  • En arbejdsplads med højt humør, mange sociale tilbud og månedlige fredagsbarer. Du vil føle dig velkommen og blive en del af et sammentømret team fra første dag.
  • En central beliggenhed i København få minutter fra Nørreport st., med moderne kontorer og faciliteter inkluderende kantineordning samt gode personalemæssige forhold, herunder Social Club.
  • Et særligt indblik i medieverdenen og bred viden om generelle samfundstendenser.

Interesseret?

Der er tale om et studiejob, og vi er på udkig efter en, der kan starte snarest muligt.
Send os en kort motiveret ansøgning eller et kort videoklip, hvor du sætter ord på hvorfor netop du er den rette til jobbet, sammen med dit seneste karakterbevis og CV eller link til din opdaterede Linkedin-profil.

Dette gør du ved at klikke på ’SØG DETTE JOB’ nedenfor. Bemærk at vi ikke modtager ansøgninger per mail af hensyn til GDPR. Undlad derfor også venligst at fremsende dokumenter med CPR-nummer.

Vi modtager ansøgninger frem til d. 25. maj, men holder samtaler løbende, indtil vi har fundet den rette kollega.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Andreas Pedersen, Senioranalytiker, på telefon +45 71 79 88 89 eller ape@infomedia.dk

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.

Om Infomedia

Infomedia er en førende nordisk media intelligence-virksomhed. Med avanceret teknologi, komplekse algoritmer og et team af dygtige medarbejdere, overvåger vi alt, hvad der bliver sagt og skrevet i alle medier over hele verden.

Vi har adgang til enorme mængder data, ny teknologi og erfarne folk, hvilket giver os en førende position i markedet for medieovervågning, medieanalyse og optimering af kommunikation. Vores mål er at give vores kunder vækst gennem bedre indsigt i et komplekst medielandskab.

Som markedsleder har Infomedia et ønske om at sætte nye standarder for virksomheders evne til at træffe de rigtige beslutninger omkring deres kommunikation i alle medier. På denne måde hjælper vi vores kunder med at nå deres forretningsmål og pleje deres omdømme.

Infomedia ejes af JP/Politikens Hus og Berlingske Media og vi løser opgaver for både nationale og internationale kunder. Vores partnerliste inkluderer bl.a. Hootsuite og Talkwalker som er blandt verdens førende inden for deres felt.

Alle ledige stillinger

Stilling
Sted
Ansøgningsfrist
Infomedia, København
31. maj 2022
Infomedia, København
31. maj 2022
Infomedia, København
25. maj 2022
Infomedia, København
31. maj 2022
Infomedia, København
31. maj 2022
Infomedia, København
31. maj 2022
Infomedia, København
31. maj 2022
Infomedia, Tallinn
30. jun 2022
Infomedia, København
31. dec 2022
E-paper med 5 tips til den bedste medieovervågning

5 tips til den bedste medieovervågning