Rollen som Client Manager
Med afsæt i vores forskellige markedsledende platforme og løsninger inden for Media Intelligence og Sociale Medier, vil dit primære fokus være at opsøge nye kunder. Din arbejdsdag vil typisk bestå i at booke- og afholde møder med relevante beslutningstagere, som overvejende er kommunikations-, presse- og marketingchefer.
Da vores løsninger skræddersyes til den enkelte kundes behov, vil du skulle sætte dig ind i måden den enkelte kunde arbejder med kommunikation og branding på, og igennem dialogbaseret- og rådgivende salg sikre, at de løsninger vi tilbyder, tilfører værdi til både deres daglige- og strategiske arbejde. De potentielle nye kunder kan være alt fra starts-ups, foreninger og NGO’er til store internationale C25 selskaber.
Infomedia har +2.000 kunder i Danmark – et stærkt brand og et godt digitalt marketing set-up. Dette vil komme dig til gode i form af kvalificerede leads, som du løbende arbejder med i dit opsøgende salgsarbejde.
Du bliver en del af et mindre team af dygtige og kompetente kollegaer, som sikrer dig en god onboarding i Infomedias løsninger.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte
- Drive og eje salgsprocessen fra A-Z
- Identificere og sætte dig ind i komplekse behov og herudfra rådgive kunden om den mest værdiskabende løsning
- Samarbejde med kollegaer og andre afdelinger med henblik på, at sikre stærke leverancer af kundernes løsninger
- Omsætte markedsefterspørgsler til intern forretningsudvikling af produkter og løsninger
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du…
- Har god forretningsforståelse
- Er nysgerrig af natur
- Er dedikeret og løsningsorienteret, med kunden i centrum
- Ikke er bange for at gå ”toe-to-toe” med både specialister og topledere
Det er en fordel, hvis du…
- Har en relevant kommerciel uddannelse på minimum bachelorniveau
- Er nyuddannet eller har et par års B2B salgserfaring fra SaaS-virksomhed eller fra en anden virksomhed, som tilbyder marketing- eller kommunikationsløsninger.
- Har erfaring med at arbejde med data, analyse og måling.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En attraktiv arbejdsplads med fokus på udvikling og med kontorer i hele Norden
- Et rigt, fagligt miljø og gode hjælpsomme kollegaer
- En stilling med plads til stor medbestemmelse, samt personlig og faglig udvikling
- En virksomhed med højt humør, mange sociale tilbud og månedlige fredagsbarer. Du vil føle dig velkommen og blive en del af et sammentømret team fra første dag
- Central beliggenhed i København med moderne kontorer og faciliteter inkluderende kantineordning samt gode personalemæssige forhold, herunder kunstforening og sociale aktiviteter
- Vi er i en Global Compact-virksomhed, og tager vores sociale og samfundsmæssige ansvar alvorligt. Vores kaffe er fx dyrket 100% bæredygtigt i junglen i Laos. Vi betaler lidt mere for den, men så støtter vi samtidig en hel familie og hjælper med at bevare regnskoven.
- Attraktiv lønpakke bestående af fast løn + bonus, som aftales på baggrund af kvalifikationer
- Pension og sundhedsforsikring
Interesseret?
Der er tale om en fuldtidsstilling, og vi er på udkig efter kandidater, der kan starte snarest muligt.
Send os en kort motiveret ansøgning eller et kort videoklip, hvor du sætter ord på hvorfor netop du er den rette til jobbet, sammen med et CV eller link til din opdaterede Linkedin-profil.
Dette gør du ved at klikke på ’SØG DETTE JOB’ nedenfor. Bemærk at vi ikke modtager ansøgninger per mail af hensyn til GDPR. Undlad derfor også venligst at fremsende dokumenter med CPR-nummer.
Vi afholder løbende samtaler, og Infomedia forbeholder sig retten til at lukke stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål, er meget velkommen til at kontakte Alexander Breckling, Head of Newbizz, på telefon +45 30 35 20 10 eller alb@infomedia.dk.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.
Om Infomedia
Infomedia er en førende nordisk media intelligence-virksomhed. Med avanceret teknologi, komplekse algoritmer og et team af dygtige medarbejdere, overvåger vi alt, hvad der bliver sagt og skrevet i alle medier over hele verden.
Vi har adgang til enorme mængder data, ny teknologi og erfarne folk, hvilket giver os en førende position i markedet for medieovervågning, medieanalyse og optimering af kommunikation. Vores mål er at give vores kunder vækst gennem bedre indsigt i et komplekst medielandskab.
Som markedsleder har Infomedia et ønske om at sætte nye standarder for virksomheders evne til at træffe de rigtige beslutninger omkring deres kommunikation i alle medier. På denne måde hjælper vi vores kunder med at nå deres forretningsmål og pleje deres omdømme.
Infomedia ejes af JP/Politikens Hus og Berlingske Media og vi løser opgaver for både nationale og internationale kunder. Vores partnerliste inkluderer bl.a. Hootsuite og Talkwalker som er blandt verdens førende inden for deres felt.