• Book en demo
  • Log ind
  • Kontakt

Content Assistant til analyse-team (studiejob)

Vil du være med til at producere Danmarks bedste medieanalyser? Infomedia leder lige nu efter studentermedhjælpere til et specialist-team, der primært arbejder med medieanalyser for en stor, international kunde. Hvis du er struktureret, ansvarsbevidst og god til at træffe beslutninger ud fra detaljerede retningslinjer, kan du være den helt rette til jobbet.

Derudover er det en fordel, hvis du synes sport – bl.a. motorsport, fodbold og forskellige nichesportsgrene – samt adventure og urban culture er spændende, da det er dette univers, vores kunde befinder sig i.

Hvad går jobbet ud på?

 I samarbejde med resten af teamet vil du komme til at stå for analyse af medieomtale fra medier over hele verden. Dette indebærer en gennemgang af artikler om produkter, events, sponsorater m.m., og du skal bl.a. kategorisere omtalen og vurdere synligheden af forskellige logoer. Hvis du udviser godt overblik og har sans for detaljen, kan der også være mulighed for at komme til at arbejde med levering og kvalitetssikring af data på sigt.

Er du interesseret, er der derudover mulighed for at deltage i analysearbejde for vores mange andre kunder og udarbejdelse af skriftlige rapporter i samarbejde med kollegaer fra de øvrige analyse-teams. 

Vi ser gerne, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse og har mindst et par år tilbage af studiet
  • Kan arbejde gennemsnitligt 10-15 timer pr. uge
  • Er engageret og klar på at yde en ekstra indsats, når der er behov for det
  • Har kendskab til Excel eller lyst til at lære det at kende
  • Tænker analytisk og arbejder struktureret
  • Har en positiv tilgang til samarbejde i eget team og på tværs
  • Det er en fordel hvis du har kendskab til et eller flere fremmedsprog ud over engelsk

Det kan vi tilbyde

  • Frihed under ansvar og fleksible arbejdstider ifm. Eksamensperioder
  • Kendskab til medieanalyse, herunder formidling og databehandling
  • Gode udviklingsmuligheder, hvis du har lysten og talentet. Du kan prøve kræfter med andre former for analyser, og du kan deltage i projekter i andre afdelinger.
  • Samarbejde med en større gruppe af studentermedhjælpere med mange forskellige uddannelsesbaggrunde, der socialt og fagligt sparrer med hinanden
  • Højt til loftet og stort socialt engagement. Du kan komme dine kollegaer ved til både fester og i vores medarbejderforening, hvis du har lyst

Interesseret?

Der er tale om et studiejob og vi er på udkig efter kandidater, der kan starte snarest muligt.

Send din ansøgning og dit CV til os ved at klikke på ’SØG DETTE JOB’. Bemærk at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail af hensyn til GDPR. Undlad derfor venligst også at fremsende dokumenter med CPR-nummer.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder, religion og etnisk baggrund.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Content Analyst, Kristian Overgaard Nielsen på Kristian.o.nielsen@infomedia.dk

Vi modtager ansøgninger frem til 31. januar 2022 og afholder løbende samtaler.

Om Infomedia

Infomedia er en førende nordisk media intelligence-virksomhed. Med avanceret teknologi, komplekse algoritmer og et team af dygtige medarbejdere, overvåger vi alt, hvad der bliver sagt og skrevet i alle medier over hele verden.

Vi har adgang til enorme mængder data, ny teknologi og erfarne folk, hvilket giver os en førende position i markedet for medieovervågning, medieanalyse og optimering af kommunikation. Vores mål er at give vores kunder vækst gennem bedre indsigt i et komplekst medielandskab.

Som markedsleder har Infomedia et ønske om at sætte nye standarder for virksomheders evne til at træffe de rigtige beslutninger omkring deres kommunikation i alle medier. På denne måde hjælper vi vores kunder med at nå deres forretningsmål og pleje deres omdømme.

Infomedia ejes af JP/Politikens Hus og Berlingske Media og vi løser opgaver for både nationale og internationale kunder. Vores partnerliste inkluderer bl.a. Hootsuite og Talkwalker som er blandt verdens førende inden for deres felt.

Alle ledige stillinger

Stilling
Sted
Ansøgningsfrist
Infomedia, København
31. jan 2022
Infomedia, København
31. jan 2022
Infomedia, København
13. feb 2022
Infomedia, København
15. feb 2022
Infomedia, Tallinn
31. mar 2022
Infomedia, Tallinn
31. mar 2022
Infomedia, København
31. dec 2022
E-paper med 5 tips til den bedste medieovervågning

5 tips til den bedste medieovervågning