Annoncering på sociale medier er en nødvendighed, hvis du vil ramme nye målgrupper. Og hvis du vil ramme dem effektivt.
Det kan være skræmmende at kaste sig ud i at smide penge efter dit indhold på sociale medier, men denne guide hjælper dig på vej.
Her får du den komplette guide til Facebook-annoncering fra at bygge din allerførste annonce til at optimere og skabe gode resultater.
Er du klar?
1. Sådan bygger du din første Facebook-annonce
Er du helt ny udi Facebook-annoncering (og Instagram-annoncering for den sags skyld), skal du starte her.
Når du skal bygge din allerførste Facebook-kampagne, skal du have styr på:
- Din kampagnes målsætning: Hvad er formålet med din kampagne?
- Din målgruppe: Hvem vil du ramme – eller have til at gøre noget? Der er tre typer af målgrupper, som du kan operere med.
- Din budgetramme: Arbejder du med et dagligt budget – eller har du et samlet budget for hele din kampagnes levetid?
- Dit indhold – der selvfølgelig skal være godt og relevant. Du skal især være skarp på det visuelle element, din tekst og din call to action.
- Din evaluering af annoncen: Lever din annonce op til din målsætning?
Det hele bliver uddybet meget mere i denne guide til Facebook-annoncering.
2. Sådan måler du, om din Facebook-annonce er en succes
Det kræver vedholdenhed og løbende optimering, hvis du vil have succes med dine kampagner på sociale medier. Og vigtigst af alt skal du kunne dokumentere, at dine annoncer skaber værdi.
Men hvordan gør du det?
Her bliver du klogere på, hvordan du kan evaluere din Facebook-annonce ved at stille dig selv spørgsmål som:
- Gør min målgruppe det, jeg vil have dem til?
- Virker mit indhold efter hensigten?
- Hvad påvirker ellers mine annonceresultater?
Smut forbi indlægget om måling af dine Facebook-annoncer – og nej, det er (desværre) ikke one size fits all.
3. Sådan tester du dine Facebook-annoncer og får mere for pengene
Det er nemt at spilde dit hårdt optjente annoncebudget på annoncer, der performer sløjt, og derfor skal du teste dine Facebook-annoncer.
Igen. Og igen. Og igen.
Du skal teste alt fra målgrupper til teksten på din call to action, hvis du vil have de bedste resultater.
Du kan gribe det an på tre måder:
- Test samme indhold på forskellige målgrupper
- Test forskelligt indhold på samme målgruppe
- Krydstest forskelligt indhold på forskellige målgrupper.
I dette indlæg kan du læse meget mere om, hvordan du tester dine annoncer – og vigtigst af alt, hvordan du bruger de mange test til at optimere dem.
4. Sådan varmer du målgruppen op, så de konverterer på din Facebook-annonce
Dine kampagner på Facebook har ét formål: At få din modtagere til at gøre noget.
Men hvis du skal lykkes med det, skal du kende lidt til kolde og varme målgrupper, når du arbejder med Facebook-annoncering.
Varme målgrupper er meget værdifulde.
En varm målgruppe har vist interesse i dig og er mere tilbøjelig til at konvertere, når de møder din annonce i deres nyhedsfeed.
Derfor skal du bygge kampagneflows, der har det ene formål at gøre din målgruppe brandvarme, så de konverterer på din Facebook-annonce (uanset om dit formål er at sælge et produkt, støtte en sag eller tilmelde sig et event).
5. Derfor skal du bruge Hootsuite Ads til dine annoncer på sociale medier
Læs også
Sådan skaber du resultater med et værktøj til social listening
Derfor bør du strukturere målingen af din sociale mediestrategi
Kontakt os
Har du lyst til at høre mere, eller bare en at spille bold op ad, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.