skip to Main Content

En storm i en vase

En af de store historier på sociale medier i 2014 var #vasegate, og efter stormen havde lagt sig, valgte vi at dykke lidt ned i data for at blive lidt klogere på, hvad der er op og ned i historien. Der er nemlig flere ting, vi helt generelt kan lære af denne case.

Planlæg din indsats

For det første gør et veltilrettelagt pres på blogs en forskel. Kähler havde op til lanceringen inviteret en række bloggere til events, der tog udgangspunkt i vasen, hvilket gav en del omtale på sociale medier blandt andet i form af mange billeder på Instagram. Ved at kende sin målgruppe og bruge dem i forbindelse med lanceringer eller reklamefremstød på sociale medier, kan man også få målrettet positiv omtale – og flere der gerne vil følge med i ens brand.

Kähler på sociale medier

Billede: Fra Kählers Instagram-profil

Traditionelle medier følger sociale medier

For det andet er det et tæt parløb mellem sociale og traditionelle medier. Hvis noget først bliver interessant på de sociale medier, finder de traditionelle medier det også interessant – hvilket naturligt nok får omtalen til at stige.

Kähler planlagde sin kommunikationsindsats

Grafik: Samspillet mellem omtale i traditionelle og sociale medier ved #vasegate

Seriøse kvinder og satiriske mænd

Og endelig er der en interessant udvikling i målgruppen på de sociale medier. Før #vasegate var der flest kvinder, der talte seriøst om Kählers produkter, men da det hele lige pludselig eksploderede og blev til satire, spillede mændene en meget mere aktiv rolle. Som det fremgår af nedenstående graf steg antallet af kommentarer fra mænd fra lidt over 10 pct. til knap 30 pct., da snakken begyndte at handle om diverse gør-det-selv-udgaver af Kähler-vasen – og vel at mærke ikke de æstetiske og pæne vaser, som alle bloggerne var med til at producere et par uger tidligere.

Fordeling af køn - KählerGrafik: Fordeling af køn under #vasegate på sociale medier

Et par gode råd

  1. Vær der, hvor din målgruppe/følgere er
  2. Vær aktiv, når dine følgere er aktive
  3. Gør det nemt for dem at dele dit indhold
Boost din indsats på sociale medier med employee advocacy

Vi har lavet en overskuelig guide der hjælper dig med at integrere employee advocacy i din organisation - alt fra planlægning til udførelse og effektmåling.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få guiden tilsendt.

Back To Top