Her får du de vigtigste facts om Folkemødet 2019 i både redaktionelle og sociale medier.
Der var solskin, regn og blæst – både på øen og i medierne. Folkemødet på Bornholm er forsat en begivenhed, der fylder meget i medierne, og i høj grad også en begivenhed, der kan få danskerne til tasterne på sociale medier.
I alt blev der skrevet 3.561 artikler om den store folkefest, mens der på Facebook og Twitter blev talt om den 24.444 gange. Af sidstnævnte var 18.434 tweets med det velkendte hashtag #fmdk.
Omtalefordeling uge 24 2019
Ikke overraskende var omtalerne, både i redaktionelle og sociale medier, allerflest på festivalens mest aktive dage – torsdag, fredag og lørdag.
Dykker man længere ned i omtalen på sociale medier, er twitter forsat en klar favorit blandt danskerne, når det kommer til at dele meninger og holdninger fra Folkemødet (disclaimer: Social listening tools kan kun kigge i åbent indhold, hvorfor der typisk altid vil være mere indhold fra Twitter end for eksempel Facebook).
De 23.575 tweets, der blev skudt afsted i løbet af ugen, kan dog ikke helt måle sig med de 31.200 tweets fra samme periode sidste år. Om det var træthed efter valget eller de svingende vejrforhold, der lagde en dæmper på den sociale skrivelyst, kan vi dog ikke konkludere på. Sikkert er det dog, at de mest anvendte hashtags på Twitter var #fmdk og #fmdk19.
De redaktionelle medier har bragt 858 trykte omtaler i forbindelse med Folkemødet 2019 og 2375 omtaler online. De resterende omtaler fordeler sig på henholdsvis telegrammer, TV- og radioindslag. Tidende.dk, TV2Bornholm.dk og B.dk (Berlingske) er de medier, der har bragt flest omtaler.
Tager man et kig i de sociale medier, er det typisk folk med politiske, journalistiske, akademiske og satiriske baggrunde, der står bag de mest populære tweets. Vi har samlet dem her: Oplev Folkemødet 2019 opsummeret i tweets.
De største emner på Folkemødet 2019
De mange opdateringer fra Allinge var ikke kun med til at fylde dit Twitter-feed – de bidrog også til forme diskursen i de redaktionelle medier. Til Folkemødet såvel som i medierne var hovedfokus den kommende regeringsdannelse og efterveerne fra den 29 dage lange valgkamp. Erhvervslivet tog dog også et par overskrifter.
For eksempel var Folkemødet den første offentlige debut for Chris Vogelzang, den nye administrerende direktør for Danske Bank, og det trak en del omtale (fx artiklen Danske Banks nye topchef i første møde med danskerne: »Der er ingen magisk formular«, Berlingske 14.06.2019).
Årets tema for Folkemødet var FN’s 17 verdens mål, men det lod medierne – såvel redaktionelle som sociale – til stort set at overse. Kun 351 omtaler i redaktionelle medier og 1.254 omtaler på sociale medier omhandlede verdensmålene*. Faktisk fik det lunefulde vejr på Bornholm omtrent samme mængde omtale – med 1.082 omtaler i redaktionelle medier og 999 i sociale.
De største temaer i forbindelse med Folkemødet 2019
– Redaktionelle medier uge 24
De største temaer i forbindelse med Folkemødet 2019
– Facebook og Twitter uge 24
De mest omtalte aktører under folkemødet
Kaster man et blik på, hvilke aktører og organisationer der blev omtalt mest i redaktionelle medier under Folkemødet, får man et lidt blandet billede.
Især Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen har trukket mange omtaler, hvilket nok ikke er overraskende i kølvandet på folketingsvalget og med udsigt til den kommende regeringsdannelse.
Men også andre fik indflydelse på dagsorden, primært aktører fra erhvervslivet, heriblandt formand for Danske Banks bestyrelse, Karsten Dybvad, der deltog i en paneldebat om fredagen og udtalte sig om hvidvasksagen. Også advokat Bjørn Elmquist kom på banen i forbindelse med Godshavnsagen, lige såvel som Claus Oxfeldt, forbundsformand for Politiforbundet, der udtalte sig om vanskeligheder for betjente, der ytrer sig offentligt.
De mest indflydelsesrige på Twitter
Hver dag under Folkemødet kårede Infomedia de mest indflydelsesrige personer og organisationer under Twitter-hashtagget #fmdk. Og med 23.575 tweets var der hård kamp om førstepladsen.
Samlet set blev det Europabevægelsen, der opnåede højest engagement med sine Folkemøde-tweets, mens Kristeligt Dagblad blev den organisation, der fik højest engagement pr. tweet.
For at sætte tingene lidt i perspektiv tweetede Europabevægelsen 105 gange på #fmdk og fik i alt 674 retweets og likes, mens Kristeligt Dagblad fik i alt 438 likes og retweets på deres ene tweet.
Vi takker af efter et fantastisk #fmdk!
Tak til alle jer, der havde lyst til at tage EU-debatten sammen med os - både publikum og paneler🇩🇰🇪🇺🙏🇩🇰🇪🇺 #eudk pic.twitter.com/jHk8mlSASQ — Europabevægelsen (@EuropaBev) 16. juni 2019
“Nogle gange undervurderer vi, hvad vi kan gøre sammen” siger @vestager, som er Årets Europæer 2019!🇩🇰🇪🇺🇩🇰🇪🇺#eudk #fmdk pic.twitter.com/mYhp41ldBc
— Europabevægelsen (@EuropaBev) 13. juni 2019
”Ubemandede banker, ubemandede biblioteker, ubemandede DSB-stationer. Menneskene forsvinder. Det bliver det ubemandede liv, hvor alt er digitaliseret, og alt andet er bare til besvær og tager for lang tid og koster for mange penge," siger forfatter Knud Romer #fmdk19 pic.twitter.com/q4AIH0Dbs9
— Kristeligt Dagblad (@kristeligt) 15. juni 2019
Engagement’ hos organisationerne er ikke prangende, men helt anderledes ser det ud, når det kommer til personer, eller det vi kalder influencers. De er typisk bedre til at skabe højt engagement på tweets, fordi deres følgerantal ofte er højere end organisationernes og deres reach dermed større.
Dette var også tilfældet på Folkemødet. Europabevægelsen, der som bekendt tweetede ikke mindre end 105 gange, skabte “kun” 625 retweets og likes med deres 4.391 følgere, mens Rufus Gifford kun tweetede 4 gange og samlet fik 2.200 retweets og likes med 54.000 følgere.
En ting er sikkert: Folkemødet har igen i år været en bredt kommunikeret begivenhed, både online og offline, med aktører fra alle ender af spektret, der kæmper side om side om taletid, spalteplads, likes og retweets. Det bliver spændende at se, hvilke emner og dagsordener, der dominerer billedet under den nye regering til næste år.
*Det skal understreges, at vi her har kigget på omtaler, hvor følgende ord har indgået: verdensmål, de 17 verdensmål, global goals eller SDG, og altså ikke set på verdensmålene i “bred” forstand, fx med ord som bæredygtighed, ulighed etc.
