Hvad er medieovervågning? Og hvad koster det? Få svar her

Få svar på dine spørgsmål om medieovervågning her

Stine Grandjean-Thomsen

En medieovervågning giver dig overblik over, hvad der bliver sagt og skrevet i medierne, som er relevant for dig og dit arbejde.

Her får du indblik i, hvad en medieovervågning er, hvem der kan bruge den, og hvad en medieovervågning typisk koster.

Hvad indeholder en medieovervågning?

En medieovervågning holder øje med, hvad der bliver sagt og skrevet i medierne, som er vigtigt for dig.

En medieovervågning kan monitorere alt fra omtaler af din virksomhed eller organisation til politiske kampagnebudskaber. Den kan også overvåge medieomtalen af jeres konkurrenter eller produkter. Eller holde dig opdateret på industrinyt og nyansættelser.

Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser for, hvad din medieovervågning skal indeholde, og det er dig, der bestemmer emnerne og relevanskriterierne for søgningen.

Hos Infomedia skræddersyer vi hver enkelt medieovervågning. På den måde sikrer vi, at din medieovervågning bliver så præcis som mulig og bliver et operationelt værktøj, der giver de rigtige indsigter.

Hvilke kilder dækker en medieovervågning?

Det er forskelligt fra leverandør til leverandør, hvilke medier en medieovervågning dækker.

En medieovervågning fra Infomedia kan overvåge alt fra landsdækkende medier til lokale medier og fagblade på tværs af print, web, radio og tv. Den kan også overvåge sociale medier og internationale medier. Du kan vælge at overvåge alle medier, eller kun dem, der er vigtigst for dig.

Og så kan en medieovervågning fra Infomedia fange artikler bag betalingsmure.

En medieovervågning kan altså både have en bred og dyb kildedækning.

Hvordan modtager du din medieovervågning?

Du kan få din medieovervågning i et format, der passer dig og i en frekvens, der passer til dit behov.

Du kan vælge at få din medieovervågning som:

  • En daglig medieovervågningsmail, der giver dig overblik over alle omtaler hver morgen eller løbende gennem dagen i ønskede frekvenser

  • En notifikation på mail hver gang, der kommer en ny omtale

  • En mobil app, hvor notifikationer holder dig opdateret i realtid, når der kommer nye medieomtaler

  • En portal, hvor du kan logge ind og få adgang til alle omtaler i din medieovervågning. Her kan du blandt andet fremsøge specifikke artikler, tagge artikler, lave medierapporter, dele artikler med en kollega, osv.

Hvem kan bruge en medieovervågning?

Både store og små virksomheder og organisationer har glæde af en medieovervågning.

For nogle er det et simpelt setup, hvor medieovervågning holder øje med brandomtaler, mens andre bruger medieovervågning på tværs af hele virksomheden eller organisationen.

Medieovervågning er et uundværligt værktøj i en PR- og kommunikationsafdeling, men den bliver i høj grad også brugt i andre afdelinger.

For PR- og kommunikationsafdelingen er det afgørende at kunne holde øje med, hvornår virksomheden eller organisationen bliver omtalt, og hvordan talspersoner bliver omtalt. Men også hvor meget pressemeddelelser og budskaber kommer ud at leve – og alle andre emner, som kan påvirke din virksomheds omdømme.

PR- og kommunikationsafdelingen har typisk brug for at få besked i samme minut, som artikler bliver udgivet, så de kan reagere, hvis nødvendigt.

Men medieovervågning kan også være et værdifuldt værktøj for andre i virksomheden, fx:

Ledelse
Din ledelse og bestyrelse har måske ikke brug for alle medieomtaler, men de kan have glæde af en redigeret udgave med de 10 vigtigste artikler om virksomheden, koncernen eller branchen.

Marketing
Marketing kan med medieovervågningen få indblik i, hvem og hvordan kunder reagerer på jeres produkter, brands og kampagner. Herved kan du skabe indhold og budskaber baseret på fakta fremfor mavefornemmelser. Du kan endda toppe medieovervågningen med en medieanalyse, der kan give jer yderligere indsigter.

Salg
Din salgsafdeling kan med den rigtige medieovervågning kortlægge nye forretningsmuligheder og finde leads, så I kan være et skridt foran konkurrenterne.

Business Development
Medieovervågningen kan fange nye trends eller overvåge, hvad konkurrenterne siger og gør. Den kan fx være med til at finde ny viden om de ting, der gør jeres produkter og ydelser unikke.

Offentlige sektor
Infomedias kundeliste tæller nogle af landets største offentlige institutioner. Vi ved derfor også, at effektiv kommunikation her foregår på andre præmisser, end hvad der gælder i de største private virksomheder.

Din medieovervågning kan differentieres (hos os hedder det ’Profiler’), så du kan sørge for, at PR- og kommunikationsafdelingen får én medieovervågning, mens ledelsen får en anden og salg en tredje.

Hvad koster en medieovervågning?

Prisen på en medieovervågning varierer meget.

En god og præcis medieovervågning afhænger af mange faktorer, som alle skræddersyes med vores kunder efter behov.

Hvad er fx forretningskritisk, og hvornår er det relevant og kritisk at modtage medieovervågningen? Er det løbende eller kl. 6 hver morgen? Er der behov for en stor agendaovervågning? Eller skal overvågningen begrænses til kun at fange omtaler af virksomhedens navn?

Du kan naturligvis vælge en standardopsætning, som vi fintuner over tid, hvis du vil i gang med en klassisk medieovervågning.

Her starter priserne typisk fra 1000-1500 DKK om måneden, så det er nemt at komme i gang med medieovervågning uden den store opstartsomkostning.

Derefter kan den udbygges, udvides og udvikles over tid, så du får den medieovervågning, der passer til dig og dit behov.

Vil du vide mere om medieovervågning?

Lad os tage en uforpligtende snak om dit behov for en medieovervågning.