skip to Main Content
“Vi Kan Ikke Blive Ved Med At Spise Og Producere Kød, Som Vi Gør Nu”

“Vi kan ikke blive ved med at spise og producere kød, som vi gør nu”

Kød er en af de helt store syndere, når det kommer til klima og levevilkårene for generationerne efter os. Det ved Danish Crown, der har lovet at gå forrest, når det gælder om at finde bæredygtige løsninger til at producere kød grønnere og mere bæredygtigt.

Vi har sat CEO, Jais Valeur, i stævne til en snak om bæredygtighed og ambitioner. Og ikke mindst til at reflektere over de udfordringer, der kan virke overvældende, når man er CEO for en af Europas største producenter af grisekød.

En del af interviewet er oprindeligt blevet bragt i CEO Superbrands 2019.

Bæredygtighed, klima og FN’s verdensmål er temaer, som fylder mere i medierne i dag end nogensinde. Som chef for en af de 40 største virksomheder i Danmark, hvor synes du dit ansvar ligger både strategisk og kommunikationsmæssigt for at sikre en bæredygtig fremtid?

Klimaforskere over hele verden peger på kød, som en af de helt store udfordringer for vores jord, for klimaet og for levevilkårene for de kommende generationer. Det er en fundamental udfordring for alle kødproducenter, som vi har et stort medansvar for at løse. Vi kan ikke blive ved med at spise og producere kød, som vi gør nu. Vi skal begynde at gøre tingene anderledes, og vi har lovet at gå forrest både når det gælder om at finde bæredygtige løsninger til at producere kød grønnere og mere bæredygtigt.

I Danish Crown har vi sat os et mål om at gå forrest i arbejdet for at skabe en mere bæredygtig fremtid for fødevarer. Vi vil reducere vores CO2-udledning med 50% frem mod 2030, og ambitionen er at være klimaneutrale i 2050.

Derfor var jeg heller ikke i tvivl, da jeg fik muligheden for at stå i spidsen for regeringens klimapartnerskab for bæredygtig fødevareproduktion, hvor vores opgave er at præsentere en plan for hvordan hele det danske fødevareerhverv kan bidrage til de danske klimamål. Som jeg ser det, giver det mulighed for både at formulere den langsigtede strategi og kommunikere hvor ambitiøse vi er i den danske fødevaresektor, når det gælder bæredygtighed.

Hvor vigtig er bæredygtighedsagendaen for din virksomhed? Og kan den fungere i samspil med jeres forretningsaktiviteter?

Som en af de store produktionsvirksomheder er det helt afgørende, at vi melder os ind i kampen og tager et ansvar for vores fælles fremtid. Her har vi den fordel, at vores landmænd er meget langt fremme, når det gælder bæredygtighed sammenlignet med andre lande. Det skal vi bruge til at differentiere dansk grise- og oksekød.

Lige nu er efterspørgslen efter bæredygtige produkter så småt ved at komme i Nordeuropa, men vi er ikke i tvivl om, at det er en trend, der over tid vil sprede sig, og så skal vi have et forspring, når efterspørgslen kommer.

Der er efterhånden en kollektiv opfattelse af, at bæredygtighed og purpose er afgørende for en virksomheds succes i fremtiden, og presset på virksomheder bliver større og større.

Hvad er de vigtigste stakeholders for dig ift. din rolle og dit ansvar til at tage aktivt del i bæredygtighedsdebatten? Og hvorfor?

Det er vigtigt for mig tydeligt at forklare vores ejere – de danske landmænd – og vores organisation, hvorfor vi fokuserer så hårdt på denne her bæredygtighedsagenda. For de skal kende retningen og tro på projektet for at finde den energi, der er afgørende for succes.

Dernæst er det vigtigt for mig at få fortalt vores omverden, at vi meget gerne vil tale med alle, der vil en mere bæredygtig fødevareproduktion, for vi kan ikke alene opfinde de gode løsninger.

Endelig er det også vigtigt at sige, at forbrugerne har et stort ansvar i forhold til at drive udviklingen. Når de står ved køledisken eller handler på nettet, gør det en forskel, om de vælger de billigste produkter – typisk fra udlandet – eller de går en anden vej og køber dansk. For i den sidste ende er det forbrugernes valg, der afgør, hvor hurtigt vi kan omstille produktionen.

Flere og flere virksomheder tapper ind i FN’s verdensmål og sætter KPI’er for deres målsætninger, men har svært ved at måle på deres indsatser mod en bæredygtig fremtid.

Hvordan har I valgt at måle jeres indsats? Og hvordan sikrer I at jeres indsatser mod en bæredygtig udvikling ikke ”bare” er en omgang varm luft og opfattes som ”green washing”?

Vi har udvalgt otte verdensmål, hvor vi mener, vi kan gøre en forskel, og hvor vi løbende følger op. Vores primære mål er reducere vores CO2-udledning med 50% frem mod 2030. På tværs i organisationen sætter vi fælles målepunkter, som vi løbende følger op på i ledelsen. Derudover har vi beregninger, der viser hele bæredygtighedsaftrykket på gris og er i gang med at beregne det på oksekød også.

Vi ønsker at skabe reel forandring, og derfor følger vi vores indsatser med måling og opfølgning. Helt konkret har vi vores landmandsinitiativ, Klimavejen, hvor der er fast opfølgning på de mål, de selv sætter. Derudover arbejder vi selvfølgelig også med udviklingsprojekter, der gerne skal hjælpe os til at knække kurven og accelerere udviklingen endnu hurtigere mod målet.

Hvad mener du er de største udfordringer ift. at arbejde aktivt med bæredygtighed og FN’s verdensmål?

Tid, tålmodighed og global efterspørgsel.

Tid, fordi vi har travlt. Vi bliver stadig flere mennesker, der alle skal have noget at spise. Tålmodighed, fordi det tager tid at ændre vores adfærd og i vores tilfælde at omstille en hel fødevaresektor.  Endelig skal vi have skabt en global efterspørgsel på bæredygtige fødevarer. Det er ikke nok, at de Nordeuropæiske forbrugere efterspørger bæredygtighed. Vi skal opdyrke en reel efterspørgsel hele vejen fra Shanghai og Sidney til São Paulo og San Francisco.

 

Back To Top