Jens Bjørn Andersen sætter her flere ord på DSV Panalpinas arbejde med bæredygtighed, og de udfordringer, han mener, de står over for i branchen.
En del af interviewet er oprindeligt blevet bragt i CEO Superbrands 2019.
Klima er et emne, man som virksomhed og virksomhedsleder i dag er nødt til at forholde sig til. Vi anerkender, at vi er en del af en branche, der bidrager væsentligt til CO2-udledningen og dermed også må tage aktiv del i en grøn omstillingsproces.
I DSV Panalpina er vi i en proces, hvor vi analyserer, hvordan vi kan bidrage til at få gang i omstillingen og har i den forbindelse sagt ja til at deltage i Regeringens klimapartnerskaber med erhvervslivet. Specifikt har jeg sagt ja til rollen som formand for klimapartnerskabet for landtransport. Vi synes, at det er et rigtigt godt initiativ og glæder os over Regeringens opfordring til dialog med erhvervslivet, og at der er fokus på løsninger på tværs af transportbranchen.
Vi er samtidig i gang med at definere vores nye CSR-retning, opsætte mål og udvælge hvilke strategiske udviklingsprojekter, vi skal tage del i. Vi har allerede annonceret, at vi tilslutter os Science Based Targets-initiativet (SBTI), og vi forventer at have vores nye CSR-strategi på plads i starten af 2020.
Bæredygtighedsagendaen er en nødvendighed, og nød er – med en engelsk vending – ”the mother of all invention”.
Det bliver ikke nemt at gennemføre en grøn omstilling i en ”sort” branche som transport, men det skal vi.
Og vi har brug for hjælp – fra politikerne, der skal regulere på området, fra kunder og forbrugere, der skal drive en efterspørgsel på bæredygtige transport og logistik, og fra branchen, der skal stå sammen om nødvendigheden og skubbe på udvikling og implementering af ny teknologi. Vi skal slet og ret finde en vej, men vi kan ikke gøre det alene.
Der er efterhånden en kollektiv opfattelse af, at bæredygtighed og purpose er afgørende for en virksomheds succes i fremtiden, og presset på virksomheder bliver større og større.
Hvad er de vigtigste stakeholders for dig ift. din rolle og dit ansvar til at tage aktivt del i bæredygtighedsdebatten? Og hvorfor?
Som aktieselskab, virksomhed og arbejdsplads er DSV Panalpinas vigtigste interessenter aktionærerne, kunderne og medarbejderne. Dem hører vi, og dem lytter vi til.
I meget stor udstrækning gør de store globale tendenser sig gældende hos dem, så vi mærker bestemt også et øget fokus på bæredygtighedsdagsordenen her. Selvfølgelig følger vi samtidigt den offentlige debat og udviklingen på den politiske arena – lokalt såvel som globalt.
Vi har et ansvar for at overvåge og følge med de tendenser, der får udbredt fodfæste, ligesom vi har et ansvar for at tage stilling til, hvor vi står som virksomhed. Vi følger nøje med og sørger for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
Flere og flere virksomheder tapper ind i FN’s verdensmål og sætter KPI’er for deres målsætninger, men har svært ved at måle på deres indsatser mod en bæredygtig fremtid.
Hvordan har I valgt at måle jeres indsats? Og hvordan sikrer I at jeres indsatser mod en bæredygtig udvikling ikke ”bare” er en omgang varm luft og opfattes som ”green washing”?
Vi er meget opmærksomme på green washing – og på at gøre opmærksom på, at det her er ikke nemt.
Når vi opstiller mål – for øjeblikket sammen med SBTI – er det med fokus på, at det skal være realistisk. Vi har erkendt, at vi har brug for en professionel samarbejdspartner og en større indsats for at kunne levere på såvel egne som eksterne forventninger. Så vi har også oprustet mandskabsmæssigt på CSR-området.
Det er en proces, vi har iværksat i år, og vi har desværre ikke svarene endnu. Vi håber, at vi i starten af 2020 kan blive mere konkrete og præsentere vores nye retning.
Den største udfordring er, at løsningen ikke står klar i kulissen. Vi kan reelt ikke gennemføre en grøn omstilling i vores branche i morgen eller i nær fremtid. Der er ikke fundet et alternativt brændstof, der kan indføres globalt, og selv hvis det fandtes, ville det sandsynligvis indebære årelange ombygninger eller udvidelser af eksisterende infrastruktur.
Den forbrændingsmotor, som vor tids transport og logistik bygger på, blev for alvor taget i brug fra sidst i 1880’erne, og vor tids infrastruktur er ligeledes opbygget gennem mange årtier.
Det er en kæmpe udfordring at skulle gennemføre en relativ hurtig omstilling, fordi det indebærer teknologiske landvindinger og store investeringer i et globalt systemskifte – hvis det skal batte noget både på den korte og lange bane. Og det kræver politisk mod til at stille krav gennem øget regulering og strammere lovgivning.
