Svensktalende Marketing Assistant (Studiejob)

Har du skarpe skriftlige evner på svensk, og drømmer du om at opnå en bred erfaring indenfor marketing på tværs af digitale og sociale kanaler sideløbende med dit studie? Så er du måske vores nye Marketing Assistant til det svenske marked.

Rollen

Du kommer til at arbejde bredt med oversættelse og implementering af vores marketingindhold. Det handler om at kunne oversætte, optimere og ikke mindst implementere indhold og budskaber via forskellige (primært digitale) kanaler. Du vil blive en del af vores nordiske marketingteam, hvor vi arbejder på tværs af organisationen. I teamet arbejder vi med både leadgenerering og at positionere Infomedia som den førerende aktør på markedet.

Dine opgaver

Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine marketingkollegaer på vores kontor i København, hvor ingen arbejdsdage vil ligne hinanden. Dine arbejdsopgaver vil være varierede, hvor du kan regne med at arbejde med:

  • Oversættelse af blogposts, nyhedsbreve, e-mail-marketing flows, landingssider og case stories til svensk, fra dansk, engelsk og norsk
  • Oversættelse til svensk af organisk og annonceret indhold til vores SoMe-kanaler (primært LinkedIn og sekundært Facebook) samt publicering
  • Implementering af indhold på vores svenske hjemmeside (WordPress), hvilket inkluderer arbejde med tilhørende digitale værktøjer
  • Webredaktion og SEO

Vi vil gerne høre fra dig, hvis …

Du har en interesse for marketing, kommunikation og sociale medier. En masse erfaring er ikke et krav – det vigtigste er, at du er lærenem og tager ansvar. Udover det skal du være flydende i skriftligt svensk og være i stand til at se og rette grammatiske fejl og forstå sproglige kontekster.

Uddannelsesmæssigt er du i gang med en videregående uddannelse i marketing, kommunikation, journalistik eller beslægtede områder, og du har mindst et år tilbage af studiet.

Derudover forventer vi, at ...

  • du er kreativ og ikke bleg for at åbne et eller flere Adobe-programmer.
  • du taler og skriver også meget gerne engelsk og/eller dansk på højt niveau.
  • har flair for teknologi og hurtigt kan sætte dig ind i nye Mar-tech systemer (vi hjælper naturligvis).
  • trives med varierende opgaver.
 

I teamet arbejder vi meget tæt sammen og lægger vægt på en ny kollega, der er troværdig, engageret, empatisk og ukompliceret (what you see is what you get).

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En spændende arbejdsplads i udvikling og med kontorer i hele Norden
  • En attraktiv stilling med plads til medbestemmelse samt personlig og faglig udvikling
  • Fleksible arbejdstider tilpasset dit studie
  • Et rigt, fagligt miljø og gode kollegaer, der altid er klar til at hjælpe
  • En virksomhed med højt humør og mange sociale tilbud
  • En unik beliggenhed i hjertet af København med få minutters gang til Nørreport Station.
  • En stilling i en Global Compact-virksomhed, der tager sit sociale og samfundsmæssige ansvar alvorligt. Vores kaffe er fx dyrket 100% bæredygtigt i junglen i Laos.

Ansøgning

Der er tale om en stilling på 10-15 timer om ugen med stor fleksibilitet så du kan passe dit studie samtidigt. Der er på nuværende tidspunkt ingen ansøgningsfrist. Vi holder løbende samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt. Du kan sende os din ansøgning og dit CV på enten dansk eller engelsk ved at klikke på ’SØG DETTE JOB’ nedenfor.

Undlad venligst at sende os dokumenter med dit personnummer grundet GDPR.

Du vil referere til Senior Marketing Manager, Camilla Lassen ift. dine opgaver og du kan kontakte hende på camilla.k.lassen@infomedia.dk, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, religion og etnisk baggrund.

posterframe manifesto 2 1
marketing manifesto

Det tror vi på. Gør du også?

Vi synes selv, at vi har mange gode holdninger til, hvordan nytænkende og fremadskuende marketing bør udføres. Det kan du læse mere om i vores Marketing Manifesto.

Om Infomedia

Infomedia er en førende nordisk media intelligence-virksomhed. Med avanceret teknologi, komplekse algoritmer og et team af dygtige medarbejdere, overvåger vi alt, hvad der bliver sagt og skrevet i alle medier over hele verden.

Vi har adgang til enorme mængder data, ny teknologi og erfarne folk, hvilket giver os en førende position i markedet for medieovervågning, medieanalyse og optimering af kommunikation. Vores mål er at give vores kunder vækst gennem bedre indsigt i et komplekst medielandskab.

Som markedsleder har Infomedia et ønske om at sætte nye standarder for virksomheders evne til at træffe de rigtige beslutninger omkring deres kommunikation i alle medier. På denne måde hjælper vi vores kunder med at nå deres forretningsmål og pleje deres omdømme.

Infomedia ejes af JP/Politikens Hus og Berlingske Media og vi løser opgaver for både nationale og internationale kunder. Vores partnerliste inkluderer bl.a. Hootsuite og Talkwalker som er blandt verdens førende inden for deres felt.