skip to Main Content

Valgkamp 2015: »Kom med ud i virkeligheden«

Flere aktører deltog i beskæftigelsesdebatten, men 3F var mest synlig i de intense diskussioner om dagpenge, kontanthjælpsloft og arbejdspladser i landdistrikterne.

Er danskerne for fine til at tage jobs i yderområderne? Er en arbejdsuge på 30 timer ikke bare sund fornuft? Og hvad er konsekvenserne af et moderne kontanthjælpsloft? I valgkampens beskæftigelsesdebat var spørgsmålene mange – og svarene endnu flere. Og blandt mere end 8.000 danske organisationer var 3F dygtigst til at komme til orde, både når der skulle stilles spørgsmål og findes svar.

Grafik: De mest synlige aktører i beskæftigelsesdebatten

3F gjorde sig særligt bemærket i debatten om offentlige ydelser, der kredsede om kontanthjælp og dagpenge, samt deres betydning for danskernes incitament til arbejde. Men det kan altså betale sig at gå på arbejde, slog 3F fast, da Lars Løkke i valgkampens indledende fase inddrog sit Panorama-eksempel og påstod det modsatte. Også DA, der var de næstmest citerede i beskæftigelsesdebatten, blandede sig i Løkkes regnestykke og kom frem til, at det hele ”kunne gå op”, hvis der var tale om deltid. Ligeledes blev ydelserne en sag for LO, der meldte nej tak til nulvækst, men ja tak til Løkkes invitation til trepartsforhandlinger.

Beskæftigelsesdebatten blev også en diskussion om arbejdspladser i de danske yderområder. Blandt andet kritiserede daværende økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) de arbejdsløse for ikke at være villige til at rejse langt nok for at arbejde. Udmeldingen fik 3F-formand Per Christensen til at invitere ministeren med ud i virkeligheden, nærmere bestemt på en tur til Novo Nordisk i Kalundborg.

Billede: Artikel bragt på jp.dk den 28. maj 2015

Se den fulde analyse af valgkampens aktører. Analysen blev første gang publiceret i september 2015.

Analysen bygger på 9.042 medieomtaler fra 27/05/15 til og med 18/06/15 fra udvalgte landsdækkende medier, ekskl. satire og navnestof mv. Alle omtaler indeholder specifik nævnelse af mindst ét opstillingsberettiget parti eller politiker, og er efterfølgende blevet bearbejdet via avancerede ”søgestrenge”, der klassificerer omtalerne i 16 politiske emner og over 8.000 danske organisationer.

Boost din indsats på sociale medier med employee advocacy

Vi har lavet en overskuelig guide der hjælper dig med at integrere employee advocacy i din organisation - alt fra planlægning til udførelse og effektmåling.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få guiden tilsendt.

Back To Top