Influencer marketing: Find den perfekte influencer

92 pct. stoler mere på en influencer end på en reklame, og influencer marketing kan tilføje enorm værdi til din marketing. Men med tusindvis af influencers kan det være svært at finde de influencers, der kan hjælpe dig med at drive salg og skabe brand awareness. Her er vores tips til, hvordan du med social listening finder den perfekte influencer.

Find den perfekte influencer

Brands og virksomheder arbejder strategisk med influencer marketing, og vi har set gode kampagner som Spies Rejsers #spiescityhack eller Coca Colas samarbejde med Lakserytteren på Snapchat.

 

Men for at få succes med influencer marketing skal der være et match mellem brand og influencer. Social listening kan hjælpe dig med at identificere de perfekte influencers for dit brand. Opskriften er relevans, performance og kontekst:

 

1: Relevans: Hvem er den mest relevante influencer?

Det allerførste, du skal gøre, er at finde ud af, hvad du skal bruge en influencer til. Først da kan du finde en, der er relevant for dit brand.

 

Lad os tage udgangspunkt i et brand, vi alle kender; Ikea. Møbelgiganten har plads i mange hjem rundt om i verden, og de har netop lanceret en kollektion med møbler for kæledyr. Senge, dyner og reoler til dyr.

 

For Ikea giver det mening at finde influencers, der er stærke på et bestemt marked og måske på en bestemt kanal. Social listening kan give Ikea indblik i, hvem der taler om relevante emner som indretning og kæledyr på sociale medier – og hvor de gør det.

Ikea influencers på Instagram sorteret på reach

Med social listening kan du finde ud af, hvilke influencers der er relevante, og hvor de er stærkest. For Ikea er Instagram en oplagt kanal, når det handler om indretning, og listen herover giver et godt overblik over profiler, som Ikea kan tage et nærmere kig på, når de skal planlægge deres influencer marketing.

 

Spørgsmål, du skal stille dig selv: Hvilket produkt eller brand leder jeg efter en influencer til? Hvor? Og på hvilken kanal?

 

2: Performance: Hvem er den mest indflydelsesrige influencer?

Når du skal afgøre, hvilken influencer der er bedst for dit brand, kan du kigge på metrics som reach og engagement.

 

Reach og engagement er mere brugbart end for eksempel frekvens, men reach har også sine udfordringer. For høj reach betyder, at personen når langt ud, men hvis vedkommende samtidig har lav engagement på sine posts om indretning (eller kæledyr), er det nok ikke her, du kan engagere en masse følgere.

 

For Ikea giver det mening at kigge på både reach og engagement for at afgøre, hvem der er de mest indflydelsesrige.

Ikea influencers fordelt på engagement pr. mention

Der er flere af de 10 influencers ovenfor, som kan være gode for IKEA, hvis man kigger på metrics. @frufjellestad har et aktivt publikum, @homebygry har høj reach, men også lidt mindre profiler som @sofie_andresen har gode tal for både reach og engagement.

 

Spørgsmål, du skal stille dig selv: Har jeg brug for en influencer med høj reach eller med højt engagement?

 

3: Kontekst: Hvilken influencer passer til jer?

Det sidste, du skal gøre, for at finde den perfekte influencer, er at forstå lidt mere om, hvad de deler på Instagram, og om de er et match for dit brand.

 

Ikea kan tage et kig på nogle af de influencers, der er fundet baseret på metrics. De kan tage et kig på det indhold, der bliver delt, og om de er postive omkring Ikea. Det kan også være et kig på, om der er nogle influencers, der både deler indhold om deres indretning og deres kæledyr.

 

Efter et hurtigt kig på de 10 influencers billeder er @delux_mor (💋🅆🄴🄻🄲🄾🄼🄴💋) mere interessant. Hun har lidt mere end 10.000 følgere og deler billeder af sin mad og indretning. Men på enkelte billeder har en kanin sneget sig med.

Overblik over @delux_mor på Instagram

Længere nede på listen finder vi @linameise. Hun har både en hund og en fritte. Hun deler billeder af indretning og sit liv. Med næsten 5.500 følgere og 60 engagement pr. post, er hun en lille influencer, men dog ikke ubetydelig.

Overblik over @linameise på Instagram

Et nærmere kig på de influencers, vi har fundet, giver et overblik over deres profiler, performance og nogle af de emner, de dækker. Ved at få et godt indblik i, hvad den potentielle brandambassadør deler, kan du finde ud af, om vedkommende er det rigtige match, og hvordan du i så fald kontakter vedkommende.

 

I det her tilfælde er @delux_mor en større influencer, men @linameise deler mere om sine kæledyr. Når Ikea skal lancere den nye kollektion til kæledyr, er @linameise nok et bedre match.

 

Spørgsmål, du skal stille dig selv: Taler denne influencer om emner og brands, som vores modtagere er interesserede i? Genererer denne influencer meget engagement og høj reach? Hvordan kontakter jeg bedst denne influencer?

 

Den rigtige influencer er nøglen til succes

For Ikeas nye kollektion med møbler til kæledyr er @linameise et godt bud på en microinfluencer, der kan skabe brand awareness om den nye kollektion. Og valget er baseret på relevans, performance og kontekst.

 

Ved hver influencer er der brug for en kvalitativ analyse, inden du træffer den endelige beslutning om, hvilken influencer du ønsker at arbejde sammen med. Men med social listening og data kan du hurtigt finde og sortere i relevante influencers og dermed finde de perfekte brand ambassadører, som du ellers ikke ville have opdaget.

 

Vi stoler ikke længere på brands og reklamer, og at finde den rigtige influencer er nøglen til succes, når du arbejder med influencer marketing. Hvis du vil se, hvordan du kan bruge social listening til at identificere de rigtige influencers for dit brand, giver vi dig gerne en demo af Talkwalker, der er vores foretrukne tool til at finde og tracke relevante influencers.

 

Jenny-Soderman.png

Jenny Söderman

Infomedias svenske fashionista og lidt af et big shot på Pinterest. Altid up to date med de nyeste trends inden for sociale medier og en af vores skarpeste specialister i social listening. Fang hende på + 45 33 47 61 69.

Find Jenny Söderman her