Privatlivspolitik for Infomedia

 

1. Formål

 

1.1 Hos Infomedia går vi ind for at beskytte data, uanset om det er dine personlige data eller vores egne. Vi ser derfor nationale såvel som europæiske tiltag på området som en velkommen lejlighed til at understrege, at Infomedia gør vores til, at dine persondata forbliver under din kontrol. I følgende privatlivsbeskyttelsespolitik oplyser vi dig om, hvordan Infomedia behandler dine persondata.

 

 

2. Kontaktoplysninger

 

2.1 Infomedia er dataansvarlig og sikrer, at dine persondata behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

 

Relevante kontaktoplysninger hos Infomedia:

 

Kontaktperson:

Rasmus Juel Jensen, Project Lead

             

Adresse:

Pilestræde 58,3.

1112 København K.

             

CVR: 26937698   

Telefonnr.: +45 88 77 33 00                          

Mail: Support@infomedia.dk            

Website: Infomedia.dk                     

 

 

3. Infomedia sikrer fair og transparent databehandling

 

3.1 Når Infomedia beder dig om at stille dine persondata til rådighed for os, oplyses du om, hvilke data der behandles om dig og til hvilket formål. Du modtager oplysning herom på tidspunktet for indsamling af dine persondata.

 

3.2 Hvis Infomedia indhenter data om dig fra andre, f.eks. en myndighed eller samarbejdspartner, oplyses dette til dig senest 10 dage efter, at pågældende persondata er indhentet. Infomedia oplyser også om formålet med indhentningen og det lovgrundlag, der giver Infomedia adgang til at indhente dine persondata.

 

 

4. Hvilke data indsamles?

 

4.1 Infomedia behandler persondata om den enkelte i forbindelse med behandlingen af login-oplysninger og forbrug af vores services. Persondata, der behandles, omfatter: Navn, mailadresse, password, brugernavn, tilknyttet organisation, afdeling, titel samt logning af forbrug af Infomedias services.

 

4.2 Herudover behandles persondata, som den enkelte selv aktivt har givet til Infomedia, herunder kontaktoplysninger.

 

 

5. Anvendelse og opbevaring af indsamlede persondata

 

5.1 Formålet med indsamling og behandling af persondata er at verificere, at den enkelte bruger har retmæssig adgang til Infomedias services. Forbrug logges i henhold til afregning og bogføring.

 

 

6. Opbevaring

 

6.1 Oplysningerne opbevares i det tidsrum, det er tilladt og nødvendigt i henhold til lovgivningen. Persondata slettes, når denne ikke længere er nødvendig for levering af Infomedias services eller for at opfylde bogføringskrav.

 

Som Infomedia-bruger repræsenterer du den organisation, som Infomedia har tegnet kontrakt med. Logning af dit forbrug og dine personoplysninger vil blive slettet eller anonymiseret fem år efter kontraktophør med den organisation, du repræsenterer.    

 

 

7. Videregivelse af oplysninger

 

7.1 Infomedia videregiver udelukkende persondataoplysninger til tredjeparter i overensstemmelse med, hvad der er anført i denne privatlivspolitik.

 

7.2 Infomedia kan videregive oplysningerne, såfremt Infomedia er forpligtet til at videregive eller dele persondata for at overholde en retslig forpligtelse. Videregivelse kan også ske efter anvisning fra en domstol eller en anden myndighed, eller for at beskytte varemærker, rettigheder eller ejendomsret. Dette indebærer udveksling af oplysninger med andre virksomheder og organisationer med henblik på beskyttelse mod svindel.

 

7.3 Infomedia anvender tjenesteudbydere og databehandlere, der udfører arbejde på vores vegne, herunder serverhosting, systemvedligeholdelse, e-mail service og drift af CRM-platform. Disse samarbejdspartnere kan få adgang til data i det omfang, det er nødvendigt for at levere deres tjenester og services. Samarbejdspartnerne vil være kontraktligt forpligtet til at behandle alle data strengt fortroligt og har dermed ikke tilladelse til at anvende data til andet end, hvad der er omfattet af den kontraktuelle forpligtelse over for Infomedia, ligesom Infomedia løbende kontrollerer, at samarbejdspartnere overholder deres forpligtelser.

 

7.4 Såfremt Infomedia videregiver persondata til en tjenesteudbyder eller databehandler uden for EU, sikrer Infomedia overholdelse af de krav, lovgivningen stiller til sådanne overførsler. Infomedias systemer supporteres af dansk udbyder med tilknyttet datterselskab, der er placeret uden for EU. Samarbejdet er omfattet af databehandleraftale samt EU-Kommissionens standardkontrakter.

 

 

8. Cookies

 

8.1 Generelt om Infomedia.dk

 

8.2 Infomedia.dk udbydes af Infomedia, og når du klikker dig ind på websitet indsamles en række oplysninger om dig, din computer og din adfærd på websitet. Nedenfor kan du læse om de informationer, der indsamles, herunder hvordan oplysningerne behandles, hvad de bruges til, hvem der har adgang til oplysningerne, og hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål eller indsigelser vedrørende de indsamlede oplysninger.

 

8.3 Infomedia indsamler oplysninger om dig på to måder:
- Ved brug af cookies
- Ved at du selv eller den organisation, du repræsenterer, afgiver oplysninger

 

8.4 Hvad er cookies?

 

8.4.1 Cookies er små tekstfiler, der indeholder bogstaver og tal, som sættes på din computer eller anden enhed. Cookies sættes, når du besøger et websted, der bruger cookies, og de kan bruges til at holde styr på, hvilke sider du har besøgt, de kan hjælpe dig til at fortsætte, hvor du slap, eller de kan huske dine sprogindstillinger eller andre præferencer

 

8.4.2 Hvis Infomedia placerer cookies, bliver du informeret om anvendelsen og formålet med at indsamle data via cookies. Før Infomedia placerer cookies på dit udstyr, beder Infomedia om dit samtykke. Nødvendige cookies til sikring af funktionalitet og indstillinger kan dog anvendes uden dit samtykke.

 

8.4.3 Hvad bruger vi cookies til?

 

8.4.4 Cookies er med til at fortælle Infomedia om dit besøg. For at fastlægge, hvem der besøger vores websites, bruger vi cookies til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. På den måde får vi mulighed for at tilpasse og oprette indhold og tjenester, der stemmer overens med dine og øvrige brugeres interesser og ønsker.

 

8.4.5 Hvor længe opbevarer vi cookies?

 

8.4.6 De cookies, der er sendt til dig, vil blive opbevaret i højst 24 måneder fra sidste gang du var inde på et af vores websites. Hver gang du genbesøger et af vores websites, forlænges perioden. De pågældende cookies opbevares derfor i 24 måneder fra dit seneste besøg på et af vores websites. I det følgende kan du læse, hvordan du kan undgå eller slette disse cookies.

 

8.4.7 Hvordan undgår du cookies?

 

8.4.8 Hvis du ikke ønsker at modtage cookies, kan du blokere for alle cookies, slette eksisterende cookies fra din harddisk eller modtage en advarsel, før der gemmes en cookie. Vi gør opmærksom på, at vejledningen er opstillet for langt de fleste browsere, men enkelte er ikke nævnt. Du kan altid bruge hjælpefunktionen i din browser for at få mere information om cookie-indstillinger. Dette gør du typisk ved at trykke "F1" på din pc. Søg efter "cookies".

 

8.4.9  Cookies fra Gemius og Google (trafikmålinger)

 

8.4.10 Infomedia benytter cookies fra Gemius og Google. Målingerne udføres under nøje iagttagelse af den persondataretlige regulering. Formålet med disse cookies er at danne statistisk information om hele internetbruger-gruppen, der gør det muligt at bestemme f.eks. hvilke hjemmesider, der er mest populære i de forskellige demografiske grupper (f.eks. blandt kvinder og mænd). Oplysningerne præsenteres kun til andre personer eller virksomheder i samlet form. Oplysningerne videregives til tredjeparter, herunder Infomedias samarbejdspartnere, i anonymiseret form med det formål at målrette markedsføring og opnå bedre viden om brugere på de enkelte hjemmesider og markedet generelt. Oplysninger videregives også til tredjeparter, hvis dette kræves jævnfør myndighedskrav.

 

Du kan fravælge at indgå i Gemius-målingen her.
Du kan fravælge at indgå i Google-målingen her.

 

 

9. Sikkerhed

 

9.1 Infomedia beskytter dine persondata og har vedtaget interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine persondata mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.

 

9.2 Infomedia har fastlagte procedurer for tildeling af adgangsrettigheder til de af vores medarbejdere, som behandler persondata, der afdækker oplysninger om personlige interesser og vaner. For at undgå datatab tager Infomedia daglige back up af den data, vi behandler i vores systemer, herunder persondata.

 

9.3 I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig for diskrimination, ID-tyveri, økonomisk tab, tab af omdømme eller anden væsentlig ulempe, vil Infomedia underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt.

 

 

10. Dine rettigheder

 

10.1 Generelt

 

10.1.1 Hvis du ønsker at få adgang til dine data, få dem rettet eller slettet, eller gøre indsigelse mod vores databehandling, undersøger Infomedia, om det er muligt og giver dig svar på din henvendelse så hurtigt som muligt og senest en måned efter modtagelse af din henvendelse.

 

10.1 .2 Infomedias behandling af dine persondata bygger på legitim interesse, idet de pågældende persondata er nødvendige for, at vi kan yde den aftalte service i henhold til kontrakt og forretningsmodel. I det følgende beskrives dine rettigheder i forhold til de persondata, Infomedia behandler.

 

10.2 Adgang til dine persondata

 

10.2.1 Du har til en enhver tid ret til at få oplyst, hvilke data Infomedia behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad vi anvender dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe opbevaringen af dine persondata finder sted, og hvem der modtager data om dig, i det omfang der sker videregivelse af data.

 

10.2.2 Såfremt du anmoder om det, kan Infomedia give dig adgang til de data, der behandles om dig. Adgangen kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, til forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder.

 

10.2.3 Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at henvende dig til Infomedia. Vores kontaktoplysninger finder du øverst under punkt 1.

 

10.3 Retten til at få unøjagtige persondata rettet eller slettet

 

10.3.1 Hvis du mener, at de persondata, Infomedia behandler om dig, er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. Du skal henvende dig til Infomedia og oplyse os om, hvori unøjagtighederne består, og hvordan de kan rettes.

 

10.3.2 I visse tilfælde vil Infomedia have en forpligtelse til at slette dine persondata, såfremt du anmoder herom.

 

10.3.3 Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retlige forpligtelser.

 

10.3.4 Som bruger af Infomedias produkter repræsenterer du den organisation, der er indgået aftale med. Infomedia har pligt til at beholde forbrugsdata i fem år efter afsluttet kontrakt i henhold til gældende bogføringsregler. Persondata vil blive slettet fem år efter, den organisation, du som bruger af Infomedias services repræsenterer, ophører med at være kunde hos Infomedia.

 

10.3.5 Når du henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine persondata, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.

 

 

10.4 Indsigelse mod opbevaringen af data, samt udlevering af data

 

10.4.1 Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine persondata. Du kan også gøre indsigelse mod Infomedias videregivelse af dine data til markedsføringsformål. Du kan bruge kontaktoplysningerne øverst til at sende en indsigelse. Hvis din indsigelse er berettiget, ophører behandlingen af dine persondata.

 

10.4.2 Du har ret til at modtage de persondata, du har stillet til rådighed for Infomedia og den data, der er indhentet om dig hos andre aktører på baggrund af dit samtykke. Hvis Infomedia behandler data om dig som led i en kontrakt, hvor du er part, kan du også få tilsendt dine data. Du har også ret til at overføre disse persondata til en anden tjenesteudbyder.

 

 

11. Version

 

11.1 Denne privatlivspolitik er senest ændret d. 1. maj 2018.