fbpx
Karriere hos Infomedia

Uopfordrede ansøgninger

Du kan måske se dig selv i Infomedia, men kan ikke lige se en relevant ledig stilling? Fortvivl ikke, men send os en uopfordret ansøgning.

Send en uopfordret ansøgning

Hos Infomedia har vi både fuldtids- og deltidsstillinger samt deltidsjobs for studerende. Vælg nedenfor for at søge uopfordret og følg anvisningerne i vores ansøgningsformular. Undlad venligst at fremsende dokumenter indeholdende CPR grundet GDPR.

Vi læser løbende henvendelser igennem og vender tilbage, hvis vi ser et relevant match. Fortæl os gerne om dine faglige interesser. Så kan vi bedre vurdere din henvendelse.

Søger du et studiejob?

Bliv en del af vores hyggelige arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og mulighed for at deltage i fester og andre sociale arrangementer. Her kan du læse mere om de forskellige fagområder for vores studerende.

Analyse

I analyseteamet arbejder du sammen med kollegaer, der leverer dybdegående medieanalyser og -indsigter til vores kunder. Arbejdstimerne kan ligge stort set døgnet rundt, og du har stor frihed til at placere de ugentlige arbejdstimer, så de passer til dit studie. Der er rige muligheder for at træne dine kompetencer inden for analyse, Excel og formidling. Du starter som assistent, med mulighed for at blive koordinator.

Editering

Vores editeringsteam møder ind tidligt om morgen for at gennemgå dagens nyheder. De screener overskrifter og brødtekster og for at danne sig et overblik over indhold og relevans for vores kunder. Herefter håndplukker de nyheder til vores mange forskellige kunder baseret på de omtaler, de er interesseret i at overvåge. Du får trænet dine kompetencer inden for systematik, relevansvurdering og overblik

Writing

De studerende i vores writing-team møder også tidligt ind om morgenen for at skrive præcise og let forståelige resuméer af dagens nyheder. Her handler det om at være skarp i formuleringerne og hurtig på tasterne. Du har mulighed for at træne dine kompetencer inden for formidling, grammatik og relevansvurdering. Mange af dine kolleager studerer, eller har studeret engelsk, da størstedelen af arbejdet foregår på engelsk

Tech

I vores tech-team møder du en masser forskellige faglige kompetencer. Frontendere, backendere IT-arkitekter, netværkseksperter, softwaretester og ikke mindst eksperter i AI og Machine Learning. Det er et meget alsidig team med stor diversitet, sammenhold og et blomstrende vidensmiljø. De fleste i vores tech-team er fastansatte med lang erfaring, så der er rigtig gode muligheder for at suge læring til sig som studerende.

Øvrige områder

Vi har mange andre afdelinger hos Infomedia, som på nuværende tidspunkt kun har enkelte studerende. Måske er du interesseret i fx Business Intelligence, kunderådgivning, salg, marketing, HR eller noget helt andet? Du er meget velkommen til at sende os en ansøgning med specifikation af dit interesseområde og relevans for dit studie. Så vurderer vi, om der er andre relevante teams for dig og din karriere.

Øvrigt

Vores writing-team består af fastansatte og studerende, der møder tidligt om morgenen for at skrive klare og koncise resuméer af dagens nyhedsartikler. Her handler det om at være hurtig på tasterne og skarp i formuleringerne. Arbejdet foregår på vagtplan og du har rig mulighed for at træne kompetencer inden for formidling, grammatik og relevansvurdering. Mange af de ansatte i dette team studerer eller har studeret engelsk, da størstedelen af resuméerne er på engelsk.

Generelt om vores studiejobs

Et studiejob hos Infomedia er typisk på 10-15 timer om ugen, og vi forventer at du har minimum ét år tilbage af din studietid. Vi ansætter studerende fra mange forskellige studieretninger, så hold dig endelig ikke tilbage, hvis du er interesseret. 

Vi har desværre ikke mulighed for at tage elever ind, men tilbyder til tider praktikophold. Hvis du er interesseret i praktik, kan du blot klikke på ”SØG STUDIEJOB ” nedenfor og specificere dette i din ansøgning.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund. Undlad venligst at fremsende dokumenter med CPR-nummer af hensyn til GDPR.   

Om Infomedia

Vi er ca. 250 dygtige ansatte i hele Norden. Vi følger nyhedernes puls og leverer indsigt til vores kunder døgnet rundt. Minut for minut.

En stor del af os er studerende. Det gør Infomedia til en unik arbejdsplads. Det er netop kombinationen af erfarne specialister og unge kolleger med et frisk syn på virkeligheden, som gør Infomedia til både en levende og en videnstung arbejdsplads, og det er dét, der skaber vores stærke kultur og DNA.

Vil du være med?

Ledige stillinger

[show_job_posts]

Medieovervågning
- vejen til indsigt