fbpx

18 tips til social media managers: Det skal du læse, se og lytte til

Der findes et hav af blogs, bøger og podcasts om sociale medier, teknologi og digital marketing. Men vi har bedt vores egne eksperter dele deres bedste tips til, hvilke blogs, podcasts og nyhedsbreve, du skal læse, lytte til eller følge, hvis du arbejder med sociale medier.

Det står ret klart efter, vi har samlet alle vores egne inspirations- og informationskilder: At være social media manager handler i lige så høj grad om at holde sig opdateret på nye teknologier og digitale tendenser, som det handler om at være opdateret på sociale medier.

Men vi har samlet det bedste af det bedste fra den danske og internationale arena, som du kan hente inspiration fra, hvis du arbejder med sociale medier.

1: Ars Technica 💻📧🎧🎬

Vi lægger hårdt ud med det mest nørdede medie på vores liste. Ars Technica er tech-tung og til nørder, men god hvis du vil dykke lidt dybere i nye teknologier. Det handler om alt fra business til biler og videnskab.

Kig forbi og se, om det er noget for dig – de har også et ugentligt nyhedsbrev, der giver dig de bedste og mest relevante nyheder direkte i din indbakke.

2: DigiDay 💻📧🎧

DigiDay er fede cases, digitale portrætter og god digital journalistik. Få indsigt i platforme, digitale disrupters, og hvordan brands og virksomheder innoverer via digitalisering og teknologi. Og så i det format, der passer til dig (blog, nyhedsbrev eller podcast).

3: Digital Ugerevy – Lars K. Jensen 💻📧

Digital Ugerevy er dit brief på, hvad der er sket i ugen inden for digitale medier og digital udvikling. Lars K. Jensen serverer en masse gode digitale nyheder på ugebasis direkte i din indbakke.

4: Daily Pulse – Econsultancy 💻📧

Daily Pulse er et engelsk nyhedsbrev, der udkommer cirka hver anden dag. Det er krydret med markedsundersøgelser, case-studies, data, inspiration og tips til alle, der arbejder inden for digital eller e-commerce. Et godt sted at starte, hvis du vil se ud over den danske SoMe-navle.

5: Elektronista – Christiane Vejlø 💻📧🎧

Digital livsstil, trends og nyheder er overskriften på Elektronista, der er styret af Christiane Vejlø. Du kan være sikker på, at du med Elektronista kommer hele vejen rundt i nye teknologier, medier og gadgets. Hun har både en podcast på Radio 24/7, og du kan abonnere på sitet.

6: Chart of the week – GlobalWebIndex 💻📧

Her er verdens største undersøgelse af det digitale publikum. Hvem er de, hvilke platforme bruger de, hvornår og hvorfor bruger de dem?

Med over 10.000 datapunkter kan du få dyb indsigt i netop dit ’target audience’. Deres Chart of the Week giver aktuelle og generelle databaserede indsigter og selv om, det ikke er skræddersyet, er det en god måde få indsigt til den digitale bruger.

7: Helt Digital 📧

Et gennemarbejdet norsk nyhedsbrev om digitale nyheder fra ugen, der er gået. Helt Digital holder dig opdateret på alt fra Instagrams nyeste satsning til Googles seneste krise. Og selvom det er norsk, er det ret nemt at forstå og fordøje.

8: Mashable 💻📧

Du kender sikkert allerede Mashable, der for mange er go-to-kilde for nyt om teknologi, digital kultur og ren underholdning. Kig på deres ’tech’-sektion eller følg dem på Facebook eller Twitter for at få det bedste af det bedste fra deres site, men vær også forberedt på kattevideoer.

9: NYTimes – Tech-sektionen 💻📧

NYTimes har masser af gode nyheder og er altid up to date. Du kan få alt fra nyheder om falske Facebook-kampagner til Apples seneste regnskab og emoji-nyheder.

10: Simon Kemp – social media data guru 🐦

Simon Kemp er manden bag data og indsigter i verdens største social media bureau, We Are Social (som også er med på listen). Han har arbejdet sammen med Hootsuite og We Are Social om studier i, hvordan vi forbruger sociale medier. Følg ham på Twitter og Linkedin for spændende perspektiver.

11: TechCrunch 💻📧

TechCrunch dækker hele den teknologiske scene fra de største tech-giganter til nye startups. Det er efterhånden et stort medie, som du nok er stødt på før, men det gør det bestemt ikke mindre relevant.

12: Tested 🎬

Hvis du kender MythBusters, kender du også Adam Savage, der er er hovedperson på Tested. Testeds YouTube er god, hvis du er nysgerrig på deres vinkel på teknologier og produkter, der lover at ændre forbrugernes hverdag. Tested stiller spørgsmålene ’hvordan’ og ’hvorfor’, og gør det på en måde, så du samtidig er underholdt.

13: The Next Web 💻📧

The Next Web henvender sig til det, de kalder Generation T – dem, der har særlig interesse i teknologier, og som har et fortsat stigende behov for information og data. The Next Web er et medie (der også udkommer som nyhedsbrev og podcast) og en stor konference, hvor alle, der er del af Generation T kan deltage. Vi har ikke selv været med endnu, men vi holder af at læse med på deres site.

14: The Verge 🎧

Lige nu kan The Verge prale af hele fem podcasts, der alle er værd at lytte til. De har blandt andet podcasten ’The Vergecast’ om, hvad der sker lige nu (og snart) inden for teknologier og gadgets.

Du kan også lytte til podcasten ’Why did you push that button?’, der handler om de valg, teknologierne tvinger os til at tage. Begge velproducerede, informative og underholdende.

15: Ugens Internetguld – Lars Aaes 📧

Og lidt mere fra den danske arena. Lars Aaes har et nyhedsbrev, Ugens Internetguld, på dansk om sociale medier og medier, der hver uge giver dig et overblik over det vigtigste, der er sket på internettet. Det bliver leveret i korte punkter, så du hurtigt kan danne dig et overblik og selv vælge, hvad der er værd at klikke på.

16: Monday Mashup – We Are Social 📧

We Are Socials nyhedsbrev Monday Mashup udkommer hver mandag. Det giver dig indblik i ugens nyheder om sociale medier – i kort form. Med dét i indbakken, er du sikker på, at du har det sidste nye med fra de helt store som Facebook, Snapchat og Twitter.

17: Wired 💻📧

Wired er velskrevne og gode long reads om alt fra teknologier til forretning og geniale ideer. Deres artikler er en fornøjelse at læse og kan fås som nyhedsbrev – eller på podcast.

18: 56K – Morten Saxnæs og Mads Viktor 🎧

Morten Saxnæs og Mads Viktor serverer internettet for dig på 30 minutter i deres podcast 56K. Læn dig tilbage og bliv opdateret på de bedste og sjoveste historier på internettet, så du kan imponere kollegaerne hen over frokosten.

Søg på relevante hashtags og personer #️⃣🔍

Vi er helt med på, at der kun er 24 timer i et døgn, og at du nok får svært ved at følge med i alt på listen, hvis du også skal arbejde. Men når du alligevel sidder med alle dine social feeds, kan du sætte et par søgninger op på relevante hashtags eller ord.

Vi bruger selv Hootsuite til at monitorere emner, vi gerne vil holde os opdaterede på. For eksempel ’social media marketing’, ’#smdk og ’social listening’. Så kan vi følge med i, hvad andre deler af godt indhold, som vi ikke vil gå glip af.

Og så er Twitter jo mediefolkets land. Brug Twitter til at følge en lang en lang række personer, der deler relevant indhold om sociale medier og digital udvikling, og som er et ’follow’ værd. Find dem ved at søge på relevante hashtags eller ord.

Listen blev længere, end vi forventede, men der findes med garanti mange andre medier, podcasts, nyhedsbreve og feeds, som er værd at følge, hvis du arbejder med sociale medier.

Download PDF

Udfyld formularen og du er klar til at downloade dette blogindlæg som PDF.

Medieovervågning
- vejen til indsigt

TEMPLATE

Download template til din kommunikationsplan