skip to Main Content

Mediearkivet - en lille bid af Danmarkshistorien

Hvem sagde hvad, og hvornår? Mediearkivet giver dig svaret. Infomedias Mediearkiv er Danmarks største online mediearkiv. Med et abonnement får du adgang til at søge i millioner af artikler fra landets vigtigste trykte medier.

Bemærk: Uddannelsesinstitutioner skal bestille adgang til mediearkivet via deres respektive organisationer. 

Mediearkivet - en lille bid af Danmarks-historien

Hvem sagde hvad, og hvornår? Mediearkivet giver dig svaret. Infomedias Mediearkiv er Danmarks største online mediearkiv, med mulighed for at søge i millioner af artikler, videoklip og radioindslag fra landets vigtigste medier.

Bemærk: Uddannelsesinstitutioner skal bestille adgang til mediearkivet via deres respektive organisationer. Læs mere her.

Danmarks største mediearkiv

Infomedias mediearkiv er Danmarks største mediearkiv, med artikler der strækker sig helt tilbage til 1990.

2500+ kilder

Infomedias mediearkiv henter hver dag indhold fra over 2500 kilder fordelt på både web- og printmedier.

Over 75 mio. artikler

Mediearkivet indholder i dag over 75 mio. artikler fra landsdækkende, lokale og nichemedier.

Bestil adgang

Bliv inspireret

Hold øje med nye tiltag inden for din branche, relevante events eller find inspiration til jeres næste kampagne. Find inspiration i fagblade, magasiner eller websites, der er relevante for lige præcis de aktiviteter, du har fokus på.

overblik

Få overblik over alt fra erhvervsliv til politiske eller kulturelle emner. Søg i forskellige tidsintervaller, emner, kildegrupper og medier. Du har mulighed for at definere, afgrænse og udvide dine søgninger på en række relevante parametre som eksempelvis, publiceringsdato, medietype, personer, organisationer eller steder.

Mediearkivet opdateres 24/7

Alle landsdækkende dagblade, regionale og lokale dagblade, lokale ugeaviser, fagblade og magasiner, nyhedsbureauer, webmedier og radio- og tv-udsendelser. Du kan også skabe dine egne medielister med de medier, du oftest søger i.

Find potentielle kunder

Find nye leads ved f.eks at søge efter nye kontorer, der er åbnet i nærheden af din virksomhed eller nyansatte indenfor den branche, du handler med.

Optimer din pressehåndtering

Få overblik over, hvad der tidligere er skrevet om emner, der er relevante for dig og få inspiration til nye medier, der vil være relevante for dine pressehistorier.

Mediearkiv priser

Du kan vælge imellem to løsninger: Forbrug eller Fast pris. Se priser og indhold nedenfor.

Forbrug
Betal per artikel
Abonnement 295 DKK / MND.
Pris per artikel 29 DKK
Alle priser er eksklusive moms.
Fast pris
Fast pris efter aftale
Abonnement Efter aftale
Pris per artikel Efter aftale
Alle priser er eksklusive moms.

Mediearkivets historie

Mediearkivets historie daterer sig helt tilbage til 1975, hvor man i Politikens Hus besluttede sig for at erstatte det traditionelle bladarkiv, som var baseret på udklip, med en EDB løsning – systemet hed Redak-75 og teknisk fungerede det sådan, at man kunne skrive resumeer på op til et par linjer.

Visionen var fra start at lave et samlet landsdækkende arkiv, som skulle omfatte alle danske aviser. En vision, der først mange år senere blev realiseret i Infomedia.

I 1983 bliver et nyt teknisk system indført, som gjorde det muligt at skrive resumeer. Samtidig etablerede Politikens Hus en virksomhed kaldet Politikens Informationsvirksomhed – bedre kendt som Polinfo. De havde til opgave at sælge adgang til databasen, der primært bestod af resumeer og henvisninger fra Politiken og Ekstra Bladet i perioden 1975-1989.

I 1989 bliver det muligt at overføre artikler i tekstformat fra det redaktionelle system direkte til Polinfo. Diskplads dengang var meget dyr. Derfor mente koncernledelsen, at det var nok at gemme den fulde tekst i tre måneder. Men det var der nogle medarbejdere, der ikke var helt enige i, så med lidt civil ulydighed lykkedes det medarbejderne i Polinfo at redde store mængder artikler, der ellers skulle være skrottet.

Den første eksterne leverandør var ugebladet Ingeniøren. I midten af 90’erne blev der indledt samarbejde med Jyllands-Posten, som leverede redaktionelt indhold til Polinfo. De to bladhuse Politikens Hus og Jyllands-Posten blev som bekendt fusioneret senere hen.

Man manglede stadig at få Det Berlingske Hus med i kurven. På det tidspunkt var Det Berlingske Hus lavet Berlingske Avis Data, der bestod af artikler fra Berlingske Tidende, BT og Weekendavisen, og var dermed en direkte konkurrent til Polinfo.

Omkring årtusindskiftet blev der dog opnået enighed om at etablere et fælles selskab bestående af arkiverne fra Polinfo og Berlingske Avis Data.

Lovgrundlaget for skabelsen af sådan en virksomhed var ikke eksisterende på det tidspunkt. Man nægtede fra politisk hold at anerkende det kommende Infomedia som en virksomhed under medielovgivningen. Dengang led politikerne af registreringsskræk, og man mente at en database med artikler hørte under Registreringstilsynet. I kommentarer til lovforslaget om at lave database fremførte flere politikere bekymring for, at man ved hjælp af en database som Mediearkivet ville kunne citere enkeltpolitikere for synspunkter, de ikke længere havde.

Det lykkedes dog endelig efter flere forhandlinger at få lovgrundlaget på plads, og i 2002 åbnede Infomedia. I de første år bestod kildegrundlaget primært af de landsdækkende medier, men det blev hurtigt udvidet. I dag indeholde Mediearkivet 75 millioner artikler.

Back To Top