fbpx

CEO Superbrand: LEGO-direktør slutter på toppen

Vi har for fjerde år i træk kåret CEO Superbrands. Kåringen sætter fokus på de absolutte hovedpersoner i dansk erhvervsliv og deres evne til at trænge igennem i mediebilledet med de rigtige budskaber og dermed skabe sig et godt omdømme blandt kommunikatører og erhvervsjournalister.

Årets vinder er den nu afgåede LEGO-direktør, Jørgen Vig Knudstorp, som dermed tager førstepladsen som CEO Superbrand i 2016 efter, at prisen de to foregående år er gået til Lars Rebien Sørensen, tidligere CEO i Novo Nordisk. Lars Rebien Sørensen må i 2016 se sig henvist til andenpladsen.

Analysen tager udgangspunkt i 40 danske topchefer, og den bygger dels på en medieanalyse af deres omtale i seks landsdækkende medier samt en panelundersøgelse, hvor kommunikationschefer og erhvervsjournalister har bedømt de 40 topchefer.

Medierne er vilde med den gode fortælling fra Billund, og det afspejler sig i medieomtalen, hvor Jørgen Vig Knudstorp blandt andet er blevet kaldt en af verdens bedste til professionel ledelse og en ledelsesmæssig Duracell-kanin.

Men når Jørgen Vig Knudstorp indtager førstepladsen, skyldes det primært, at panelet har givet ham en bemærkelsesværdig høj score. Det øger kendskabet, at man optræder på slap line i formelle sammenhænge, og når man samtidig skaber virkelig gode resultater, smitter det af på kendskabet og ens omdømme, viser analysen af CEO Superbrands 2016.

Nye topfolk på vej

Det bemærkelsesværdige ved årets liste er også, at top 3 består af afgående direktører, der således kan bryste sig af at slutte på toppen. Tredjepladsen går til Niels B. Christiansen fra Danfoss, der har meldt sin afgang i 2017, men som i 2016 fik sat Danfoss på landkortet som frontløbere for digitalisering og innovation.

Der er måske nye tider på vej i toppen af dansk erhvervsliv, og det bliver spændende at se, hvordan de tre kronprinser i LEGO, Novo Nordisk og Danfoss kommer til at klare det i 2017.

Tillykke til den danseglade Jørgen Vig Knudstorp, der i 2016 havde det bedste topchefbrand.

Vil du høre mere?

Har du lyst til at høre mere, eller bare en at spille bold op ad, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Download PDF

Udfyld formularen og du er klar til at downloade dette blogindlæg som PDF.

Medieovervågning
- vejen til indsigt

TEMPLATE

Download template til din kommunikationsplan