Det viser vores markedsanalyse af danske nyhedsmedier med digital betalingsstrategi i 2019.
Annoncer, økonomisk støtte og læserbetaling har i varierende grad været en del af mediernes indtægtsgrundlag siden 1634, hvor den første danske avis blev udgivet. Men kort fortalt har nye teknologier og sociale medier skabt forandringer for disse forretningsvilkår. Derfor er det ikke overraskende, at 52% af verdens førende ledere i mediebranchen forventede, at det digitale abonnement ville blive strategisk hovedfokus i 2019.
Så hvordan ser mediebranchen ud i dag, når det kommer til betalt indhold?
Markedsanalysen af den danske mediebranche i 2019 kigger blandt andet nærmere på, hvor mange danske medier der tager betaling for den skrevne, digitale journalistik, markedets prisniveau og de mest anvendte paywalls.
Et digitalt nyhedsmedie koster i gennemsnit 301 kr.
I slutningen af 1990’erne begyndte de første medier at publicere deres indhold digitalt. De levede af annonceindtægter, og det første medie indførte betaling for deres online nyheder i april 2000.
Siden er flere medier langsomt hoppet med på bølgen, og i dag tager 182 danske medier på en eller anden måde penge for deres digitale journalistik.
Prisniveauet spænder dog bredt. Meget bredt.
En digital adgang til danske medier spænder fra 1 kr. på de billigste digitale løsninger (frivillige donationer) til det dyreste abonnement på 1.026 kr. Det giver i 2019 en gennemsnitlig pris på 301 kr. om måneden for at få adgang til et digitalt nyhedsmedie. Og det vil koste dig 54.763 kr. om måneden at få adgang til alle medierne.
Det bliver endnu mere interessant, når du sammenligner danske priser med priser i andre lande. I analysen har vi kigget på syv lande på tværs af Europa og USA med hjælp fra det anerkendte Reuters Institutes og deres rapport Pay Models for Online News in the US and Europe.
Her er gennemsnitsprisen for digital journalistik 105 kr. på tværs af 7 lande.
Danske medier er altså næsten tre gange så dyre som digitale medier i andre lande.
Streamingtjenester er populære som aldrig før. 39% af danskerne havde i 2018 et Netflix-abonnement. Derfor er det også interessant at sammenligne danske mediepriser med de priser, som mange danskere glædeligt betaler for deres faste underholdningsfix. Reuters Institute sammenligner i ovennævnte rapport mediepriser med prisen på et Netflix-abonnement. Gør vi det samme for Danmark, er danske medier 3,8 gange dyrere end et dansk abonnement på Netflix.
Ifølge RUCs rapport Danskernes brug af nyhedsmedier 2019 er danskernes villighed til at betale for nyheder stagneret. Danskerne vil kun betale for ét nyhedsmedie ad gangen, og andelen, der betalte for nyheder i løbet af et år, har ligget stille på 15% siden 2016.
Abonnementsprisen på et medie er kun én faktor blandt mange, som har indvirkning på forbrugernes villighed til at betale. Fortællingen om værdien af et abonnement (og gerne flere) må dog helt sikkert være højt på listen blandt de kommercielle og produktudviklende afdelinger i mediehusene.
