fbpx

Infomedia-data til RUC-forskning omkring valgdækning i medierne

Hvilket valgtema fylder mest i den lokale kommunalvalgkamp i 2021? Skoler, klima, sundhed eller noget helt fjerde? Det skal RUC-forskere undersøge i projektet Borgmesterbarometret i tæt samarbejde med Infomedia og Altinget.

Medieforskerne Mads Kæmsgaard Eberholst og Mark Blach-Ørsten skal blandt andet undersøge, hvordan den traditionelle røde og blå blok står over for hinanden ved kommunalvalget tirsdag den 16. november, og hvad de centrale valgtemaer bliver.

Med Borgmesterbarometeret kan vi faktisk i realtid sige, hvilke partier og politikere der tegner hvilken dagsorden. På den måde kan vi være en form for modvægt til den partipolitiske kommunikation,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor i Journalistik på Roskilde Universitet.

Infomedia skal bidrage til projektet ved løbende at levere mediedata, som forskerne vil analysere på og udgive sammen med RUC’s mediepartner. Infomedias mediedata leveres i et dynamisk dashboard, og vil blandt andet konkludere på skævvridning i omtaler og interviews blandt spidskandidater, samt hvilke seks emner, der fylder mest i kommunalvalget: Miljø & Klima, Sundhed & Ældrepleje, Tilbud til Kultur, Sport & Fritid, Folkeskolen & Dagpleje samt Integrationspolitik.

For yderligere information

  1. Professor Mark Blach-Ørsten, mail: oersten@ruc.dk, tel: 26700035
  2. Studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst, mail: makaeb@ruc.dk, tel: 29729774
  3. Analyst Lilith Marie Gosch Hee, mail: lilith.m.g.hee@infomedia.dk, tel: 60537445

Download PDF

Udfyld formularen og du er klar til at downloade dette blogindlæg som PDF.

Medieovervågning
- vejen til indsigt