fbpx

Infomedias årsresultat 2023

Infomedia realiserede i 2023 en omsætning på 240,5 mio. kr. mod 225,3 mio. kr. i 2022. Væksten kommer fra aktiviteter i Danmark, Sverige, Norge og softwareselskabet Opoint. Resultat før skat udgør 11,5 mio. kr. i 2023 mod 4,2 mio. kr. i 2022. Resultatet afspejler strategisk fremdrift og bedre udnyttelse af nye teknologier.

I løbet af året har Infomedia fortsat investeret i udviklingen af sin nordiske produkt- og teknologiplatform. Dette inkluderede implementering af nye sprogmodeller fra MediaCatch, som har løftet kvaliteten af Infomedias overvågning af broadcast på norsk, svensk og dansk.

Driftsresultatet er Infomedias bedste nogensinde, og væksten er drevet af optimeringstiltag, god performance på tværs af alle markeder samt et øget salg af ydelser inden for web-crawling i datterselskabet Opoint.

”Vi er meget stolte over at kunne præsentere det bedste driftsresultat i Infomedias historie,” udtaler nyligt tiltrådte administrerende direktør Martin Ove Rasmussen. ”Dette vidner om vores stærke position i markedet og vores dygtige medarbejderes evne til at levere stor værdi til vores kunder”.

I maj 2023 åbnede Infomedia et kontor i Helsinki. Selskabet har i løbet af året desuden investeret mere i udvikling af kompetencer og nye teknologier til produktion af omfattende analyser af mediedata.

”Investeringen understøtter vores strategi om at levere markedets bedste media intelligence-løsninger med fokus på datadrevne PR- og kommunikationsindsigter i Norden og internationalt,” slutter administrerende direktør Martin Ove Rasmussen.

For yderligere information

Martin Ove Rasmussen
Administrerende direktør
+45 31407666
mor@infomedia.dk

Anders Heering
Bestyrelsesformand og direktør for JP/Politikens Erhvervsmedier
+45 20194044
ah@watchmedier.dk

Om Infomedia

Infomedia-koncernen udvikler, driver og rådgiver om digitale løsninger til Media Intelligence i form af medieovervågning, medieanalyser og kommunikationsindsigter. Koncernen har som ambition at være den foretrukne leverandør til virksomheder og organisationer i Norden og understøtte kundernes indsigt i kommunikation og omdømme på tværs af nyhedsmedier og sociale medier både lokalt og Internationalt. Infomedia er i stigende omfang involveret i internationale udbud. Datterselskabet Opoint leverer med sin crawling-teknologi webfeeds til bl.a. medieovervågnings- og it-selskaber internationalt.

Infomedia har 220 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Stockholm, Oslo, Helsinki og Tallinn og ejer desuden teknologiselskabet Opoint, hvortil er knyttet et salgskontor i London. Infomedia blev grundlagt i 2002, og ejes i dag 50/50 af Danmarks to største mediehuse, JP/Politikens Hus og Berlingske Media.

Nøgletal

Skaermbillede 2024 03 19 kl. 07.39.24
Skaermbillede 2024 03 19 kl. 07.39.37

Download PDF

Udfyld formularen og du er klar til at downloade dette blogindlæg som PDF.

Medieovervågning
- vejen til indsigt

TEMPLATE

Download template til din kommunikationsplan