fbpx

Kommunikationsdirektøren – en vigtig strategisk rådgiver for ledelsen

For ikke så mange år tilbage var det kommunikationsdirektørens fornemmeste opgave at holde journalister fra døren – i dag er en kommunikationsdirektør meget mere end det.

Det viser en ny undersøgelse blandt kommunikationsdirektører i landets ledende virksomheder, der bliver lanceret den 24. september.

Undersøgelsen kigger nærmere på kommunikationsdirektørens agenda. Og en ting står især klart: Der er helt nye krav til kommunikationsdirektøren i dag.

Kommunikationsdirektøren er i dag en forretningsstrategisk rådgiver for ledelsen. Han eller hun har ansvaret for positionering af ledelsen og skal yde strategisk rådgivning om, hvordan forretningens strategi bliver løftet i den interne og eksterne kommunikation.

Kommunikationsdirektørerne er med andre ord blevet forretningsrådgiver for ledelsen. Hvis du spørger kommunikationsdirektørerne selv, er ledelsen absolut topprioritet på deres agenda.

“Det handler om tillid, hvis man som kommunikationschef skal sidde med ved bordet. Over tid skal man vise, at man kan bidrage med noget, og forstår forretningen. Du skal ikke selv sidde og vente på at blive spurgt. Du skal være proaktiv, og det kræver selvtillid, der bunder i faglighed.”

– Anders Schroll, Vice President, Corporate Communications & Global Public Affairs, Lundbeck

I undersøgelsen angiver kommunikationsdirektørerne selv, at support og rådgivning af ledelsen er blandt deres allervigtigste opgaver i dag. Samtlige af de adspurgte kommunikationsdirektører (100 pct.) angiver, at support af ledelsen er deres vigtigste opgave – 98 pct. angiver rådgivning af ledelsen som deres vigtigste opgave.

Hvad er kommunikationsdirektørens vigtigste arbejdsområder – i dag og i fremtiden? (i %)

Kommunikationsdirektøren skal i langt højere grad være en troværdig sparringspartner for ledelsen, og ansvaret for positionering af ledelsen ligger på kommunikationsdirektørens bord.

“Hvis du vil sidde med ved bordet, hvor de store beslutninger træffes, skal du kunne din forretning. Og du skal kunne udfylde rollen som business partner. Kommunikation for kommunikationens skyld er spild af alles tid – så det handler om at komme ind til kernen af, hvad kommunikation kan gøre for at opfylde virksomhedens forretningsmæssige mål. Kend din forretning, kend dine nøgletal, forstå og tal forretningens sprog. Det giver tillid – og det øger chancerne for, at du bliver inviteret med, når forretningen udvikler løsninger og produkter. Så bliver kommunikation integreret i virksomheden og forretningen – og ikke bare pynt på kagen…”

– Annemette Moesgaard, Kommunikationsdirektør, ATP

Selvom ledelsen er kommunikationsdirektørens absolutte topprioritet, står kommunikationsdirektøren også på mål for virksomhedens omdømme. Og kommunikation er den løftestang, der skal få virksomhedens budskaber ud til målgruppen.

95 pct. af de adspurgte kommunikationsdirektører angiver, at håndtering af presse er et af deres vigtigste arbejdsområder. Det samme gælder for intern kommunikation (95 pct.).

Men strategisk rådgivning om, hvordan forretningens strategi bliver løftet i den interne og eksterne kommunikation er øverst på agendaen. Det ses, når kommunikationsdirektørerne skal angive deres vigtigste interne samarbejdspartnere.

Her svarer 100 pct., at ledelsen er deres vigtigste interne samarbejdspartner. Næsten halvdelen svarer Marketing (49 pct.) og HR (44 pct.).

Alt i alt stilles der brede krav til nutidens kommunikationsdirektører.

Download PDF

Udfyld formularen og du er klar til at downloade dette blogindlæg som PDF.

Medieovervågning
- vejen til indsigt

TEMPLATE

Download template til din kommunikationsplan