fbpx

Thomas Vejlemand stopper som CEO i Infomedia

Efter otte år som CEO i media intelligence-virksomheden Infomedia har Thomas Vejlemand valgt at stoppe ved udgangen af 2023. Der igangsættes nu en rekrutteringsproces for at finde hans afløser til posten. Samtidig udvides direktionen, så den fremover vil bestå af CEO, nuværende CFO Kate Wichmann samt COO Jørgen Momme Iversen, som hentes fra JP/Politikens Erhvervsmedier.

Thomas Vejlemand understreger, at beslutningen om at stoppe har været svær og uddyber:

”Jeg har været meget glad for rejsen med Infomedia og vores stærke team, og jeg er stolt over den position, vi sammen har opnået i Norden og internationalt inden for levering af medieovervågning og indsigt i medier og kommunikation.”
Thomas henviser til, at alting har sin tid og fortsætter:

”Otte år er et godt langt træk. Jeg har været meget engageret i både Infomedias og branchens udvikling med gennemførelse af flere strategiske opkøb. Herunder investeringer i partnerskaber, nye teknologier og AI. Vi står et godt sted med mere data- og indsigtsbaserede leverancer. Nu skal der nye øjne på Infomedia, og mine øjne skal ud at opleve noget nyt. Mit fokus er på at levere et godt 2023-resultat og hjælpe med overgangen til en ny CEO.”

Thomas Vejlemand fortsætter som formand for den internationale brancheorganisation for medieovervågning, FIBEP, frem til årets udgang.

Infomedias bestyrelsesformand Anders Heering takker Thomas Vejlemand for hans store indsats for Infomedia og understreger, at han og den øvrige bestyrelse har været glade for samarbejdet.

”Thomas har løftet Infomedia fra et dansk til nordisk medieovervågningsselskab og styrket selskabets konkurrenceevne og internationale markedsposition. Han efterlader en stærkere virksomhed, end han overtog,” siger Anders Heering og fremhæver blandt andet opkøbet af datterselskabet Opoint i 2018 og Infomedias svenske og norske forretning i 2019 som vigtige milepæle i Infomedia og Thomas Vejlemands fælles historie.

Samtidig med meldingen om Thomas Vejlemands planlagte afgang udvides direktionen i Infomedia. Jørgen Momme Iversen, der kommer fra en stilling som CCO hos JP/Politikens Erhvervsmedier, tiltræder som COO pr. 1 juni og vil sammen med den nuværende CFO Kate Wichmann og Infomedias CEO udgøre virksomhedens direktion.

”Jeg havde gerne set Thomas fortsætte som CEO for Infomedia, men respekterer og forstår hans beslutning. Jeg er samtidig glad for, at vi med den udvidede direktion med Jørgen Momme Iversen og Kate Wichmann både sikrer kontinuiteten i Infomedia og styrker samarbejdet mellem Infomedias ledelse og ejerkreds,” siger Anders Heering.

For yderligere information

Thomas Vejlemand
Group CEO, Infomedia
+45 31373025
tv@infomedia.dk

Anders Heering
Bestyrelsesformand
+45 20194044
ah@watchmedier.dk

Om Infomedia

Infomedia udvikler, driver og rådgiver om digitale løsninger inden for media intelligence i form af medieovervågning, medieanalyser og indsigt, samt teknologi til overvågning og håndtering af sociale medier. Infomedias ambition er at være den foretrukne leverandør til virksomheder og organisationer i Norden og styrke kundernes indsigt i deres kommunikation og omdømme på tværs af redaktionelle og sociale medier lokalt og internationalt. Infomedia ejer teknologiselskabet Opoint, som med sin webcrawling-teknologi leverer nyhedsfeeds til bl.a. medieovervågnings- og it-selskaber internationalt. Infomedia ejer desuden 23 procent af MediaCatch, som leverer teknologi til overvågning af lyd, billeder, logo og ansigtskendelse.

Infomedia har 250 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Stockholm, Oslo, Helsinki og Tallinn samt et salgskontor i London for datterselskabet Opoint. Selskabet Ninestars fra Chennai er en strategisk samarbejdspartner inden for mediedataprocesser. Infomedia samarbejder desuden med to internationale softwareselskaber inden for overvågning og håndtering af sociale medier, Talkwalker og Hootsuite.

Infomedia ejes af JP/Politikens Hus og Berlingske Media.

www.infomedia.dk

Download PDF

Udfyld formularen og du er klar til at downloade dette blogindlæg som PDF.

Medieovervågning
- vejen til indsigt

TEMPLATE

Download template til din kommunikationsplan