fbpx

Den ultimative tjekliste til at beskytte dit brand på sociale medier

Sociale medier har for alvor overtaget måden, vi kommunikerer på i dag, og med det følger også en masse nye digitale trusler, som marketing og kommunikationsafdelingerne nu skal til at tage hånd om. 

Hvis du er marketingchef eller kommunikationsdirektør kan det virke uoverskueligt at skulle tage stilling til spørgsmål om sikkerhed på sociale medier. 

Men der er desværre ingen vej uden om, og du kan starte med denne tjekliste.

Vi skal ikke mere end blot en lille måned tilbage for at finde både lokale og internationale eksempler på, at det desværre (alt for ofte) går galt. 

I midten af september måtte utallige danske kommuner fortælle, at deres sociale profiler var blevet hacket. Og i slutningen af måneden måtte selv giganten Facebook erkende et databrud, der resulterede i at flere millioner af Facebook-konti blev overtaget af hackere. Selvom Facebook selv står til en kæmpe bøde for det sikkerhedsbrud, kan det have mere langvarige konsekvenser for de virksomhedsprofiler, der blev hacket.

Som vi har set med danske kommuner, er det ikke kun store internationale virksomheder, der bliver ramt. Derfor er det vigtigt, at vi alle proaktivt tager hånd om problemet for at kunne udbedre det – også selvom man sidder i en mindre dansk virksomhed.

Sammen med vores Social Media Security partner ZeroFOX (som er nogle af de bedste i verden inden for brand protection på sociale medier) har vi udarbejdet den ultimative tjekliste til at beskytte dit brand på sociale medier.

Her er den - tjeklisten, der hjælper dig med at beskytte dit brand online:

1. Opret profiler på sociale medier

Opret din organisations profiler på sociale medier – selvom du ikke planlægger at være aktiv, skal du holde dem opdateret med de korrekte oplysninger, så du ved, at du ejer (og styrer) de rigtige, beskyttede konti.

2. Aktivér en to-trins-godkendelsesproces

Aktivér en to-trins-godkendelsesproces for alle dine konti på sociale medier.

3. Admins skal følge samme retningslinjer

Sørg for, at virksomhedens mailkonti, der registrerer dig som administrator, følger de samme brugeradgangsretningslinjer som for ethvert andet kritisk system i virksomheden. Fastslå, hvem der skal have adgang, og giv dem derefter passende adgang.

4. Brug en platform til social media management

Brug en platform til social media management, og forbind alle virksomhedens sociale medier til denne.

5. Skift adgangskoder hver 90. dag

Skift alle adgangskoder til virksomhedens sociale medier og management-platform minimum hver 90. dag eller efter din virksomheds politik for adgangskoder.

6. Kontrollér adgange hvert kvartal

Kontrollér medarbejderes adgang til sociale medier og deres tilladelser minimum en gang i kvartalet.

7. Opret en sikkerhedspolitik

Opret en sikkerhedspolitik for sociale medier. Den skal som minimum indeholde sikkerhedsanbefalingerne i trin 2-6.

8. Lav guidelines for sociale medier

Opret en corporate social media politik. Skriv nogle guidelines ned, der svarer til dine forretningsbehov og mål, så medarbejderne ved, hvordan de kan engagere sig på deres personlige konti jf. punkt 11 og 12 nedenfor.

9. Opdag mistænkelig adfærd

Implementér et system med en funktionalitet, der automatisk låser virksomhedens konti, hvis de udviser mærkelig adfærd.

10. Træn medarbejdere i sikkerhed

Træn dit social media-team i sikkerhed på sociale medier, både på arbejdet og i deres privatliv mindst en gang om året.

11. Kend dine links

Når du klikker på links på sociale medier, bør du altid være sikker på, at du ved, hvor de rent faktisk tager dig til.

12. Lav research, inden du deler

Du bør ikke dele, retweete eller tagge konti eller profiler, som du ikke kender. Lav lidt research, så du er en informeret bruger af sociale medier.

13. Vær konsekvent i navngivning

Vær konsekvent og opbyg retningslinjer for billeder og navngivning på tværs af dine konti (profil, overskrift og navne) for nemt at rette kunder mod dine rigtige konti.

14. Overvåg for potentielle trusler

Overvåg dit sociale netværk for trusler mod din virksomhed, herunder (men ikke begrænset til) efterligninger, ondsindede links, svindel, spam osv

Download PDF

Udfyld formularen og du er klar til at downloade dette blogindlæg som PDF.

Medieovervågning
- vejen til indsigt

TEMPLATE

Download template til din kommunikationsplan