infomedia søger

Analytiker og rådgiver til det private marked

Vi søger en analytiker og rådgiver til med erfaring i at udforme og perspektivere analyser på ledelsesniveau til større virksomheder. 

Analytiker og rådgiver til den private sektor

Vil du arbejde med strategisk kommunikationsrådgivning til kunder baseret på data? Interesserer du dig for virksomheders kommunikative udfordringer og behov? Er du dataentusiast, og nyder du at koble forskellige datakilder for at skabe indsigt og handlekraft? Og har du lyst til at arbejde med nogle af Nordens største virksomheder?

Vi søger to profiler med en række fællestræk

Vi udvider vores rådgivningsteam med to nye kollegaer. I begge stillinger vil der være mulighed for at arbejde analytisk med vores unikke mediedata. Du vil være i tæt kontakt med vores kunder, og derfor leder vi efter en åben og serviceorienteret kollega, der kan møde vores kunder med integritet, troværdighed og gennemslagskraft.

Vores primære formål er at give vores kunder mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger omkring deres kommunikation i samtlige mediekanaler (print, broadcast, online og sociale medier) i relation til deres strategiske og taktiske kommunikationsmål, håndtering af stakeholders samt omdømmepleje.

Du får din egen kundeportefølge og chancen for at drive analyseprojekterne fra scoping-fasen til den endelige præsentation i et tæt samarbejde med dygtige kollegaer i andre afdelinger. Du er din egen projektleder og formår at strukturere dine arbejdsopgaver og række ud til kollegaer i teamet ved behov for sparring eller assistance.

Du skal være indstillet på at drive og udvikle vores analyser sammen med resten af teamet, så vi hele tiden er i stand til at understøtte vores kunders kommunikation eller forretningsstrategi.

Hverdagen består både af metodiske refleksioner, formulering af anbefalinger, visualiseringsovervejelser og præsentationer på C-level-niveau i enten mindre fora eller større forsamlinger. Det er derfor en fordel, hvis du kan formidle komplekse resultater med samme lethed mundtligt som skriftligt.

Rollen som analytiker og rådgiver til den private sektor

Med udgangspunkt i akutte behov, eller mere langsigtede strategiske fokusområder, udarbejder vi analyser til de største private virksomheder og fonde i Danmark og Norden på tværs af brancher. I stillingen vil du arbejde med indsigter relateret til virksomhedernes gennemslagskraft i medierne fx i forbindelse med kampagner, anvendelse af talspersoner og i det hele taget deres performance inden for specikke agendaer. Kommunikationsstrategien i de private virksomheder er relateret til forskellige stakeholders fx B2B/B2C kunderelationer, politikere mv., så med din kommercielle forståelse kan du nuancere anbefalingerne til kommunikationsdirektøren. 

Er du mere interesseret i den offentlige kundeportefølje, kan du læse mere eller søge vores anden ledige stilling her. Du er også meget velkommen til at søge begge stillinger, hvis begge har din interesse.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du ...

  • Har en solid erfaring med kvantitative analysemetoder og udvidet excel-erfaring.
  • Har en engageret, handlekraftig og resultatorienteret tilgang til dit arbejde.
  • Har konkret erfaring med kommunikations- og mediedata.
  • Erfaring med statistikprogrammer som fx Stata, SPSS el.lign. vil være en fordel.
  • Kompetencer inden for værktøjer som R, QlikSense, Power-BI eller Python vil ligeledes være en fordel.
  • Erfaring med social media-værktøjer som fx Talkwalker vil ligeledes være en fordel.
  • Er interesseret i kommunikationsudfordringer for kunder i den private sektor og har mere end 3 års erfaring fra kommunikationsbranchen, fx som kommunikationsrådgiver inden for kommunikation, PR eller public affairs.

Hvorvidt du er cand.scient.pol, cand.comm, cand.scient.soc eller noget helt fjerde spiller ingen rolle – bare du er analytisk skarp og klar til at bidrage med indsigter, der rykker vores kunders kommunikation og forretning.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Vi er en spændende arbejdsplads i udvikling med kontorer i hele Norden.
  • Du får muligheden for at arbejde med nogle af Nordens største virksomheder.
  • En attraktiv stilling med plads til stor medbestemmelse samt personlig og faglig udvikling.
  • Et rigt, fagligt miljø og gode kollegaer, der altid er klar til at hjælpe.
  • En virksomhed med højt humør, mange sociale tilbud og månedlige fredagsbarer (som midlertidigt foregår digitalt pga. corona). Du vil føle dig velkommen og mærke vores helt særlige sammenhold allerede fra første dag.
  • Frihed under ansvar, højt til loftet og en flad virksomhedsstruktur.
  • En unik beliggenhed i hjertet af København med udsigt til Rundetårn.

Interesseret?

Der er tale om en fuldtidsstilling, og vi er på udkig efter kandidater, der kan starte snarest muligt.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og dit CV, som du kan sende til os igennem vores ansøgningsportal. Bemærk at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail af hensyn til GDPR. Undlad derfor også venligst at fremsende dokumenter med CPR-nummer.

Vi modtager ansøgninger frem til den 26. april og holder samtaler løbende, indtil vi har fundet de rette kandidater.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief Consulting Officer Lise Sparre på lise.h.sparre@infomedia.dk

Om Infomedia

Infomedia er ejet af JP/Politikens Hus og Berlingske Media og varetager opgaver for både nationale og internationale kunder, ligesom partnerlisten tæller nogle af verdens førende spillere inden for deres felt, herunder Hootsuite, Zerofox og Talkwalker.