• Prøv Infomedia
  • Log ind
  • Kontakt

5 tips til den bedste medieovervågning

Sådan får du den bedste medieovervågning

Stine Grandjean-Thomsen

Den gode medieovervågning indeholder kun omtaler, der er relevante, og du skal derfor være helt skarp på indholdet.

Hvad skal overvåges og hvilke indsigter ønsker I at få? Og hvem i organisationen har behov for at overvåge hvad der bliver sagt og skrevet i medierne? (Mere om dette i næste tip.) Skab først et overblik over, hvad der er relevant for dig og din virksomhed, og tænk gerne i overskrifter og korte beskrivelser. Her ånder du måske lettet op. Mange tror nemlig, de skal udarbejde en komplet søgeordsliste med alle de ord, som medierne kunne finde på at bruge, og det virker – forståeligt nok – som en uoverskuelig opgave. Hvis du derimod tænker i overskrifter, eller korte beskrivelser, omdanner vores eksperter dem til avancerede søgestrenge, der fanger de relevante omtaler – og sorterer irrelevante fra. Der er forskel på, om du foretager en Google-søgning på ’økonomi’ eller ’økonomi, hvis man skal adoptere’. Det er det samme med medieovervågning.

#1 Bliv skarp på indhold

Den gode medieovervågning indeholder kun omtaler, der er relevante, og du skal derfor være helt skarp på indholdet.

Hvad skal overvåges og hvilke indsigter ønsker I at få? Og hvem i organisationen har behov for at overvåge hvad der bliver sagt og skrevet i medierne? (Mere om dette i næste tip.)

Skab først et overblik over, hvad der er relevant for dig og din virksomhed, og tænk gerne i overskrifter og korte beskrivelser.

Her ånder du måske lettet op. Mange tror nemlig, de skal udarbejde en komplet søgeordsliste med alle de ord, som medierne kunne finde på at bruge, og det virker – forståeligt nok – som en uoverskuelig opgave.

Hvis du derimod tænker i overskrifter, eller korte beskrivelser, omdanner vores eksperter dem til avancerede søgestrenge, der fanger de relevante omtaler – og sorterer irrelevante fra.

Der er forskel på, om du foretager en Google-søgning på ’økonomi’ eller ’økonomi, hvis man skal adoptere’. Det er det samme med medieovervågning.

Klassisk
liste af søgeord:

Adoption

Økonomi

Børn

Forældre

God liste
af søgeord:

Adoption i den politiske debat

Privatøkonomi der kræves for at adoptere

Forhold mellem adopterede børn og deres forældre

Når du har styr på, hvad din medieovervågning skal indeholde, skal du overveje, hvilke medier, du vil overvåge.

De fleste overvåger alle medier på tværs af print, web, sociale medier, tv, radio og podcast. Det er ofte de lidt mindre webmedier, der breaker historierne, og de er derfor ofte vigtige at have med i medieovervågningen.

Case: Daglig medieovervågning i en kommune

En kommune fokuserer på forvaltningerne i sin medieovervågning. Presseteamet får en medieovervågning med omtaler af borgmesteren, kommunen og alle forvaltningerne.

Forvaltningerne får en anden type medieovervågning. Den indeholder omtaler af borgmesteren, kommunen og den specifikke forvaltning, som modtageren sidder i. Og den overvåger forvaltningens fokusområder for kommunen.

Lokalmedierne skriver sjældent kommunenavnet, eller den pågældende forvaltning i deres artikler og der er derfor meget indirekte omtale af kommunen og dens arbejdsområder. Det betyder, at forvaltningernes medieovervågning søger på hver by i kommunen sammen med de fokusområder, forvaltningen har, så alt relevant indhold bliver fanget.

På den måde bliver medieovervågningen målrettet hver enkelt modtagergruppe, så leveringen af omtaler bliver så præcis som mulig.

#2 Målret medieovervågningen til flere i organisationen

Medieovervågning er relevant for mange andre end blot PR- og kommunikationsafdelingen.

Strukturér derfor jeres medieovervågning, så den hurtigt og nemt giver et godt overblik hele vejen rundt i organisationen.

Som vist i det tidligere eksempel kan du differentiere indholdet, så alle ikke modtager det samme indhold i medieovervågningen.

Eksempelvis kan presseteamet få alle omtaler, mens ledelsen kun får udvalgte, og produktansvarlige får kun omtalerne af de produkter, de er ansvarlige for samt eventuelt omtaler af konkurrerende produkter.

Det er også en god idé at overveje, hvornår I vil modtage jeres medieovervågning. Giver det mest mening med ét dagligt overblik? Ønsker I besked om nye omtaler løbende gennem dagen? Og om aftenen? Skal ledelsen have en opsamling på de vigtigste nyheder hver uge? Og hvad med de produktansvarlige?

Case: Medieovervågning i forskellige formater i telebranchen

En virksomhed i telebranchen får sin medieovervågning i flere forskellige formater og frekvenser.

Den daglige mail indeholder forsidehistorier og omtaler af brands, konkurrenter og branchen – som forskellige modtagere får. Men virksomheden får også koncernnyheder direkte på deres intranet.

En gang ugentligt får de et opsamlende nyhedsbrev til bestyrelsen og ledelsen med de 10 største nyheder og et resumé på engelsk. Endelig får presseteamet en løbende medieovervågning for at være forberedt på eventuelle krisesager.

#3 Giv feedback til din leverandør

Den gode medieovervågning sidder ikke i skabet fra dag 1, men forbedres løbende gennem feedback til din leverandør.

I de første par uger efter lanceringen er det særlig vigtigt, at du giver feedback på indhold der mangler, eller måske er irrelevant. På den måde kan din medieovervågning fintunes, så den bliver så værdifuld som muligt, så hurtigt som muligt.

Brug også gerne lidt krudt på at informere dine kollegaer omkring medieovervågningen, så de ved, hvad de får og hvorfor. Herunder, at det er vigtigt, at de giver feedback, hvis de mangler noget, eller får for meget irrelevant.

#4 Brug altid specialister

Den gode medieovervågning kræver specialister med kompetencer inden for mange områder.

Leverandører af god medieovervågning skal kunne yde præcis rådgivning omkring medievalget i jeres medieovervågning. Og de skal overholde copyright-reglerne således at jeres medieovervågning ikke bryder mediernes ophavsret.

Er du en international virksomhed, eller en virksomhed, der handler med udlandet? Så kan international mediedækning være afgørende for at jeres overvågning fanger alt det, I ønsker at overvåge. Også bag betalingsmure.

De fleste virksomheder handler med mange forskellige markeder og har målgruppeprofiler med forskelligt medieforbrug.

Det er derfor vigtigt, at medieovervågningen baserer sig på en bred og dyb dækning på tværs af medier. Dvs. print, web, tv, radio, podcast og sociale medier.

Mange ønsker at overvåge og forstå specifikke emner indenfor brancher, eller temaer/agendaer (fx bæredygtighed). Her kræver det folk med kompetencer indenfor data science og medieanalyse for at kunne dykke længere ned i data og give jer dybere indsigter.

Når det er sagt, så er det nogle avancerede søgestrenge, der styrer kvaliteten af din medieovervågning. Og en god medieovervågning skal som tidligere nævnt styres af søgestrenge, der indeholder ord i den rette kontekst.

Hos Infomedia har vi et helt hold af eksperter inden for søgeteknologi og -algoritmer, der sætter komplekst søgesprog sammen og sikrer, at det indhold, der havner i din indbakke giver mening.

Hvis du endnu ikke har medieovervågning, skal du som minimum sikre dig, at den leverandør, du vælger, tilbyder et team af erfarne specialister i søgestrenge.

#5 Vedligehold din medieovervågning

Din medieovervågning er dynamisk og skal vedligeholdes for at være præcis og relevant.

Hvis du fx lancerer en ny kampagne, eller et nyt produkt, skal din medieovervågning opdateres. Det samme, hvis din virksomhed får ny ledelse eller talsperson.

Din medieovervågning arbejder med de ord, du har fodret den med, og den skal derfor følge de samme opdateringer, som der sker i din virksomhed.

Udpeg en ansvarlig, der konstant sørger for, at jeres medieovervågning er opdateret, og brug tid på at give feedback til din leverandør, hvis der mangler indhold, eller der er for meget

Vil du have en bedre medieovervågning?

Vi vil gerne hjælpe dig med at få en bedre medieovervågning – uanset om du allerede har medieovervågning hos os eller en anden.

Lad os tage en uforpligtende snak om dit behov for medieovervågning.

Vil du høre mere om medieovervågning?

Vi vil gerne hjælpe dig med at få en bedre medieovervågning – uanset om du allerede har medieovervågning hos os, eller en anden.

Udfyld blot formularen og skriv en kort besked. Så tager vi en uforpligtende snak om dit behov og ønsker.