”Som vi kommunikerede i foråret, har Thomas valgt at stoppe i Infomedia. I den forbindelse aftalte vi, at Thomas fortsatte, så længe det gav mening for Infomedia og senest indtil årsskiftet. Vi har været rigtig glade for det arbejde, som Thomas har udført siden, og vi er kommet langt med de aftalte projekter. Sammen har vi vurderet, at timingen nu er rigtig til at overdrage ansvaret. Jeg er meget glad for, at Kate har takket ja til at overtage rollen som CEO indtil en ny leder til posten er fundet, hvilket vi vil annoncere, så snart vi er på plads”, siger Infomedias bestyrelsesformand Anders Heering
Kate Wichmann kom til Infomedia i 2018 og har mere end 30 års erfaring fra mediebranchen med ledelsesposter i Egmont og Gyldendal. Hun er samtidig bestyrelsesmedlem i Infomedias datterselskab Opoint A/S, samt medlem af bestyrelsen i tech-startup-selskabet MediaCatch ApS, som Infomedia købte sig ind i i sommeren 2022.
For yderligere information
Anders Heering
Bestyrelsesformand
+45 20194044
ah@watchmedier.dk
Kate Wichman
CFO / Interim CEO
+4530245262
kate.wichmann@infomedia.dk
Om Infomedia
Infomedia er Nordens førende media intelligence-leverandør og leverer medieovervågning, medieanalyser, kommunikationsindsigter samt software til at håndtere sociale medier. Vores produkter og ydelser giver alle typer virksomheder en dybere indsigt i deres kommunikation og omdømme på tværs af nyhedsmedier og sociale medier lokalt og Internationalt.
Infomedia ejer teknologiselskabet Opoint 100%, som med sin webcrawling-teknologi leverer nyhedsfeeds til bl.a. medieovervågnings- og it-selskaber internationalt. Vi er desuden eneforhandler af software fra Talkwalker og Hootsuite, som begge er internationale softwareselskaber inden for overvågning og håndtering af sociale medier.
Infomedia ejes af JP/Politikens Hus og Berlingske Media og har ca. 250 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Stockholm, Oslo, Helsinki og Tallinn samt et salgskontor i London og Houston for datterselskabet Opoint.