Du kan få indsigt i forbrugeren ved at kigge på adfærd, trends og samtaler på sociale medier. Social listening – eller overvågning af sociale medier – er virksomheder, brands og organisationers fundament til at forstå og træffe de rigtige beslutninger i deres kommunikation på baggrund af data.
Det første skridt mod at blive en succes i sin kommunikation er at lytte til de samtaler, der allerede foregår online. Social listening er mere end at holde øje med notifikationer, når brugerne tagger dig. Social listening handler også om at lytte til de samtaler, der handler om dine kerneværdier eller dit fagområde, men som ikke har noget med dig at gøre.
Med social listening kan du kigge efter tendenser, adfærd og drage konklusioner på bagrund af, hvor og hvornår samtalerne sker. Og den viden kan du bruge til at målrette din virksomheds kommunikation eller lave indhold, der rammer direkte i hjertekuglen hos de rigtige.
Du kan forudsige valg med social listening
Man påstår – og det har vi vist også selv gjort – at man kan forudsige valg ved at kigge i data fra sociale medier. Ved det seneste amerikanske præsidentvalg var Trump den klart mest omtalte kandidat på sociale medier gennem hele valgkampen, og hans mærkesager fik langt højere reach end Clintons.
Ved de helt store tv-finaler som Vild med Dans eller X-factor, hvor brugerne stemmer, kan man få en indikation af, hvem der vinder ved at se på, hvad brugerne skriver på sociale medier om deltagerne.
Indholdet på sociale medier er brugerskabt, og data kan derfor give et helt unikt indblik i (for)brugeradfærd.
Social media data afslører, hvad udlandet mener om Danmark
Rejsebrancher kan se på, hvordan brugerne taler om en bestemt by eller land. Et dansk rejseselskab kan se på, hvad danskerne skriver om Portugal, hvilke billeder de uploader, og hvorfra de deler indhold. Omvendt kan organisationer, der skal skaffe turister til Danmark, se på, hvad brugere i andre lande siger om Danmark på sociale medier. Fx ligesom Wonderful Copenhagen arbejder med social listening.
I Infomedia har vi fx kigget nærmere på, hvordan udlandet ser på Danmark. Og vi kunne blandt andet se, at mens amerikanere, britere og svenskere er mest interesserede i dansk design, er tyskerne langt mere fokuseret på ferie i Danmark.
Og så er der hele fænomenet om dansk hygge – eller ”hoo-ga” – der har ramt udlandet. Ifølge brugerne på sociale medier er hygge én af grundene til, at Danmark i 2016 var verdens mest lykkelige land. Hvem ville have gættet det?
Brugerne i USA, Storbritannien, Sverige og Tyskland er altså ret vilde med Danmark, hvis man lytter til samtalerne på sociale medier.
Træk data om forbrugeradfærd
Du kan også bruge social listening til at blive klogere på dit produkt. Du kan fx lytte til de samtaler, der handler om tidspunkter eller steder, hvor dit produkt bliver brugt, så du kan blive klogere på, hvordan der bliver talt om den oplevelse, som dit produkt er eller kan være en del af.
Hvis din virksomhed sælger køletasker, kan du kigge på, hvornår brugerne deler oplevelser fra stranden eller parken. Du kan se nærmere på, hvordan de taler om deres picnic, hvilken mad de har med, og hvem de deler oplevelsen med.
Eller du sælger duftfrisker. Måske du finder ud af, at brugerne taler om dårlig duft på en ironisk måde efter et toiletbesøg, eller at der er brug for en permanent udluftning på teenageværelset eller dagen efter en bytur. Det kan sige noget om, hvem du skal målrette produktet mod – og ikke mindst hvordan tonen skal være.
Al den indsigt, du kan trække fra sociale medier, kan du bruge til at målrette din kommunikation. Det siger noget om forbrugeradfærd, trends og mønstre og bør ikke kun bruges til at måle effekten af din kampagne, efter den er slut.
