KPI’er (eller Key Performance Indicators) er ikke nyt. Vi har talt om det længe, og de fleste arbejder mere eller mindre aktivt med KPI’er. For kommunikationsdirektører i nogle af landets største virksomheder er det KPI’er som omdømme og kvaliteten af omtale, der ligger øverst.
KPI’er skal understøtte forretningsmålene
Arbejdet med KPI’er betaler sig. Først og fremmest fordi de er med til at sikre, at dit arbejde med kommunikation understøtter det overordnede forretningsmål – og dermed viser, om du når dine mål.
For at blive lidt mere konkret: En KPI bryder virksomhedens overordnede mål ned i nogle mere operationelle mål, der fungerer i praksis for hver afdeling. Et eksempel kan være:
- Virksomhed A ønsker positionere sig som en vigtig aktør inden for grøn energi.
Kommunikationsafdelingens KPI’er kan derfor være:
- Mindst 100 artikler, hvori Virksomhed A omtales i forbindelse med grøn energi hvert kvartal
- PR-score på +25 på omtaler, der kan relateres til grøn energi (PR-scoren siger noget om værdien af omtaler)
- 85 pct. opfatter Virksomhed A som værende en førende aktør inden for grøn energi
Hvis en måling af annonceværdien står alene og ikke hænger sammen med virksomhedens forretningsmål, er den ofte mere eller mindre meningsløs.
Hvis du i stedet kigger på virksomhedens nøglebudskaber i medierne eller opfattelsen af dit brand blandt kunderne, har du en mere effektiv måling, der bedre understøtter virksomhedens overordnede vision og forretningsmål.
Det gode mål
En KPI kan se ud på mange måder, men her er nogle helt specifikke råd til opsætning af KPI’er, så det giver mening at måle og analysere på effekten.
Det er nemt at hive tal på din indsats og dine resultater, men udfordringen ligger i at bruge det til at evaluere og udvikle din indsats. Du skal derfor sørge for, at der er udviklingspotentiale i dine KPI’er. Hvor meget bedre vil du være – og hvornår? Hvor skal data komme fra, og hvor ofte skal du måle på det?
Formidlingen af dine KPI’er er også central for, hvordan du kan bruge dem.
Gør det klart for ledelsen, hvordan dit PR-arbejde bidrager til visionen. Sæt dine KPI’er op i en professionel rapport. Hav nøglefortællingen på forsiden, og brug gerne en visuel fremstilling til de bagvedliggende resultater. En løbende afrapportering bidrager til at skabe et fælles fokus i medarbejdernes eksterne kommunikation.
Dine mål skal være ambitiøse, men ikke umulige – og ellers er det bare med at komme i gang med at måle på det, der skaber værdi i din forretning.
Kontakt os
Har du lyst til at høre mere, eller bare en at spille bold op ad, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.