fbpx

Find den rigtige agenda på sociale medier

Med thought leadership udnytter du det talent, der er i virksomheden, og lader medarbejdernes passion og viden møde målgruppens interesser. Det er nødvendigt med en klar strategi for hver enkelt thought leader i din virksomhed, hvis du vil have succes – og med data fra sociale medier kan du finde den helt rigtige agenda til dine thought leaders.

Thought leadership og employee advocacy fanger målgruppens opmærksomhed med relevant og godt indhold fra virksomhedens stakeholders og er to discipliner, virksomheder bruger både tid og budget på i disse år.

En undersøgelse fra Edelman og LinkedIn ser på, hvordan thought leadership påvirker en beslutnings- og købsproces inden for B2B. Næsten 50 pct. af de 1.329 respondenter svarer, at thought leadership har ”directly led them to award business to a company”. Undersøgelsen viser dog også, at thought leadership kan have den modsatte effekt, hvis det er dårligt udført. Her svarer 30 pct. af beslutningstagerne, at de har fjernet virksomheder fra deres overvejelser efter at have mødt dårligt indhold fra en såkaldt thought leader.

Thought leadership handler om at opbygge troværdighed inden for et bestemt fagområde, så virksomhedens vigtigste medarbejdere bliver troværdige go-to-kilder til industrinyt. Det tager tid og kræver, at de har fundet (og indtaget) den helt rigtige plads i en relevant agenda.

Data kan hjælpe med at finde den relevante agenda, så du får succes med din strategi for thought leadership.

Her er vores tips til, hvordan du bruger social media data til at lægge en klar strategi for thought leadership og finde den helt rigtige agenda, som virksomhedens thought leaders kan boltre sig inden for.

1: Undersøg eksisterende agendaer

Når du skal finde den rigtige agenda til virksomhedens stakeholders, skal du starte bredt med at kigge på de relevante agendaer, der allerede udspiller sig. Lad os sige, at du arbejder med energi og skal finde din plads i dén agenda.

Data fra sociale medier kan fortælle dig, hvorvidt energi er en agenda, der allerede udspiller sig, og hvor den udspiller sig.

thought leadership results over time agenda
Her viser data os, at der bliver talt en del om energi, og at langt størstedelen af debatten foregår på Twitter.

Her viser data os, at der bliver talt en del om energi, og at langt størstedelen af debatten foregår på Twitter.

2: Dyk ned i data og find underagendaer

Du har fastslået, at der bliver talt en del om energi på sociale medier, og at det derfor kan blive svært at slå gennem lydmuren og præge dagsordenen. Men du kan dykke ned i data og se på, hvilke underagendaer der er fokus på.

Inden for emnet ”energy” bliver der talt en del om ”solar”, ”fossil energy”, ”wind” og ”nuclear” på sociale medier.

agenda thought leadership
thought leadership fordelt paa underagendaer

Under hver af de fire underagendaer kan du se nærmere på de vigtigste temaer og på, hvordan debatten udspiller sig. Du kan også se på, om nogle agendaer er mere populære i bestemte perioder, eller på hvilke medier de forskellige emner bliver omtalt mest.

En analyse af sentiment kan give dig indsigt i, hvorvidt de engagerede er positivt eller negativt stemt over for den agenda, du har øje for.

thought leadership sentiment paa agenda

Her viser data os, at debatten om “wind” er mest positiv, og at “nuclear” har flest negative omtaler af de fire agendaer.

3: Find den agenda, der er dagsordensættende

Du har nu fundet frem til fire agendaer, som alle er relevante for dine thought leaders. Men data kan også give dig indsigt i, hvilke agender der rykker, og enten når langt ud eller skaber højt engagement.

thought leadership reach vs engagement

Inden for ”energy” er det agendaen om ”fossil energy”, som også er den mest omtalte, der både når længst ud og skaber mest engagement. ”Wind” er den agenda, der får næstmest engagement, men med langt færre omtaler. Det er derfor interessant at se på, hvordan samtaler inden for ”wind” udvikler sig.

Data, der går på tværs af medier, kan give dig indblik i, hvordan agendaerne udvikler sig over tid og på tværs af medier. For eksempel er en specifik artikel om vindmøller i New York Times blevet delt på Twitter og øvrige blogs i løbet af de første par dage efter udgivelse.

thought leadership virality map

Med et kig på, hvordan indhold performer på tværs af reach, engagement og kanaler, får du indblik i, hvor du kan påvirke agendaen mest.

4: Bliv klogere på målgruppen

Inden du lægger dig fast på agenda, skal du have viden om, hvem du rammer med de forskellige agendaer på de forskellige medier.

Demografisk data giver dig det nødvendige overblik over, hvem du rammer med de forskellige agendaer. Kig for eksempel på geografi, alder og køn.

thought leadership demografisk data

Her viser data os, at ”energy”-debatten er størst i USA, og at amerikanerne taler lidt mere om ”fossil energy” og ”nuclear” end ”wind” og ”solar”. Til gengæld kan vi også af data aflede, at energidebatten engagerer flere mænd end kvinder, og at flere unge skriver om solenergi end de øvrige målgrupper.

Demografisk data baseret på dine relevante agendaer giver dig indsigt i, hvem du rammer inden for de forskellige agendaer, så du kan lægge din strategi derefter.

5: Identificer relevante influencers

Det sidste du bør kigge på, når du skal lægge en plan for thought leadership er, hvilke andre influencers du potentielt skal lægge arm med. Du kan dykke ned i hver agenda og finde de største influencers samlet set eller for hvert enkelt medie.

Identificer influencers alt efter, hvem der poster mest om den relevante agenda, hvem der når længst ud, eller hvem der opnår mest engagement på sine posts om den agenda. Og kig så på influencers på forskellige medier, så du ved, hvem dine thought leaders kommer op imod, hvis de kaster sig ud i debatten på Twitter, Facebook eller et tredje sted.

thought leadership influencers

Det var indsigt i én agenda, som du kan bruge til at udarbejde din strategi for jeres kommende thought leaders. Den samme opskrift kan du bruge på den agenda, der er relevant for dig.

En agendaanalyse er en god start og sikrer, at du har den nødvendige indsigt i relevante agendaer, så du kan klæde dine kollegaer på og hjælpe dem med at finde og eventuelt udarbejde relevant indhold på de rigtige kanaler.

Vi kan hjælpe dig med lave en agendaanalyse på sociale medier, så du kommer bedst fra start i dit arbejde med thought leadership.

Kontakt os

Har du lyst til at høre mere, eller bare en at spille bold op ad, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Download PDF

Udfyld formularen og du er klar til at downloade dette blogindlæg som PDF.

Medieovervågning
- vejen til indsigt

Social Listening med Talkwalker - book en demo

Download vores guide om social listening

TEMPLATE

Download template til din kommunikationsplan