skip to Main Content

Betalingsmuren: Sådan ser den ud i Danmark

Betalingsmur, freemium eller metered. Kært barn har mange navne, men ifølge DR Medieforskning betaler kun 6 pct. for nyheder på internettet på trods af mediebranchens gentagne forsøg på at få brugerne til at betale. Vi har forsøgt at skabe et overblik over danske dagblades digitale betalingsunivers.

Politiken.dk har på både brugertal og trafik mærket konsekvensen af betalingsmuren, Berlingske.dk valgte i 2015 at trække deres betalingsmur tilbage, og Jyllands-Posten bad læserne om at slå adblockeren fra på jp.dk.

Ni ud af 12 danske dagblade har digitale abonnementsområder. Det svarer til 75 pct. Kigger man mod USA, har 77 af 98 amerikanske aviser et digitalt abonnementsområde ifølge en ny rapport fra American Press Institute. Det svarer til 78 pct., der har en betalingsmulighed på deres digitale medier. Den danske mediebranche er altså on-par med den amerikanske pendants udvikling.

betalingsmur-dkmedier

Forskellige modeller

Betalingsmur, freemium, premium, metered eller medielogin. Der findes mange måder at kræve betaling for sit digitale indhold. Lad os kigge på nogle af dem.

Ingen af de ni danske dagblade har valgt at anvende en såkaldt hård betalingsmur, hvor alt indhold kræver betaling. Én af de ni har valgt en metered-model, som giver gratis adgang til et begrænset antal artikler inden for en given periode; mens alle ni anvender en freemium-model, hvor artikler er opdelt mellem at være frit tilgængelige og kræve betaling.

Graf: Overblik over de forskellige betalingsmodeller samt priser på danske landsdækkende daglade

Danske dagblade dyrere end amerikanske

167,44 kr. pr. måned er prisen i gennemsnit for de danske medier. Det er godt og vel dobbelt så højt som fire ugers abonnement på tværs af de amerikanske medier, ifølge API’s undersøgelse.

Flere parametre kan spille ind på forskellen, og sammenligningen er ikke én til én. Alligevel er markedsforskellen umiddelbart tankevækkende. Ikke kun på grund af de to prisniveauer, men også fordi avisbranchen kæmper mod andre digitale services om at blive indlemmet som en fast del af danskernes fritid og hverdag. Det gælder især underholdningsbranchen med efterhånden ikke helt nye spillere såsom Netflix (79-119 kr./mdr.), HBO (79 kr.), Mofibo (99 kr.), og Spotify (99 kr.) som de mest fremtrædende eksempler. Den almindelige forbruger vil have svært ved ikke at sætte avisernes digitale abonnementspriser ind i denne kontekst.

I dét lys er det heller ikke overraskende, at et billigt alternativ som EB Ekstra (Ekstra Bladets digitale abonnementsområde til 29 kr./mdr.) indtil videre fremstår som en succes med 40.000 abonnenter.

Generelt er det dog for tidligt at fælde dom over de danske dagblades formåen. Det bliver en hård kamp at omvende danskerne fra læsere til læsende købere – ikke mindst fordi medierne, der tages udgangspunkt i hér, historisk og institutionelt har været print first.

NB. Indlægget tager udgangspunkt i Infomedias inddeling af Landsdækkende dagblade.

Back To Top