Trends på sociale medier 2025

| Social Media Coordinator
6 min. læsetid
Hvilke tendenser tegner sig for 2025 på de sociale medier? Det udforsker vi i dette blogindlæg. Fra social listening og små, virale øjeblikke til AI-strategier og kreativitet i kommentarsporet – bliv klædt godt på til at løfte din sociale mediestrategi til næste niveau i det kommende år.

Hvad skal vi lave i 2025? Altså når det kommer til sociale medier. Holder strategien fra sidste år vand eller er der måske en tendens eller to, som vi bør have for øje? Hvis du arbejder med SoMe, så er det formentlig den slags spørgsmål, du er interesseret i. Og netop den slags spørgsmål vi dykker ned i lige her.

Groft sagt så handler det ikke om at følge med, men om at være foran. I 2025 vil arbejdet med sociale medier især påvirkes af 6 trends:

  1. Bryd reglerne og styrk relationerne
  2. Fra likes til samtaler: Hop ind i kommentarsporet
  3. Performance, ikke vanity metrics
  4. Skab små, virale øjeblikke
  5. Mere AI
  6. Husk også AI til din strategi

1. Bryd reglerne og styrk relationerne

2025 kan (og bør måske) være året, hvor I bruger de sociale medier som en legeplads for kreativitet. At opbygge relationer til jeres målgruppe kommer til i endnu højere grad end før at kræve indhold, der er friskt, relevant og ofte overraskende.

Tendensen lægger op til en tilgang, hvor brands bryder med traditionelle retningslinjer for brandkonsistens for i stedet at prioritere kreativitet og underholdning. For at være med på tendensen må brands altså skubbe til grænserne for deres tone, stil og personlighed, så de kan engagere brugerne mere autentisk. Det kan godt føles risikabelt, men resultaterne er ofte værdifulde i form af øget engagement og loyalitet.

Mange brands er allerede begyndt at producere indhold, der informerer, underholder og inspirerer uden direkte at promovere produkter eller tjenester. Det skaber en mere meningsfuld relation til målgruppen samt giver plads til fleksibilitet og originalitet.

Hvis I får sved på panden ved tanken, så bare rolig. Det betyder ikke, at I skal smide jeres brandguidelines i skraldespanden, men tendensen giver måske anledning til at dykke ned i, hvilke guidelines der kan parkeres, og hvilke der absolut skal håndhæves.

2. Fra likes til samtaler: Hop ind i kommentarsporet

Forestil dig, at du er til en fest, hvor alle taler om det seneste virale opslag. Du lytter, nikker og siger pludselig noget så skarpt, sjovt og relevant, at hele rummet vender sig mod dig. Det er præcis dét, vi formentlig kommer til at se meget af i 2025 – bare på sociale medier.

Brands har nemlig opdaget, at kommentarsporet er en overset guldmine. Ved at deltage aktivt i samtaler, især på indhold fra content creators og influencere, kan brands opnå massiv synlighed og opbygge troværdighed hos nye målgrupper.

Men det handler ikke om at kaste sig over ethvert tilfældigt opslag – timingen skal være skarp, og kommentaren skal bidrage med værdi. Ligesom en god punchline skal det hele være kort og præcist, helst mellem 10-99 tegn. Og det er også vigtigt ikke at komme for sent til festen – de bedste samtaler sker inden for 24 timer efter opslaget er live.

Ligesom førnævnte trend er pointen her at opbygge autentiske relationer. Når du som brand engagerer dig i en content creators kommentarspor, gør du ikke kun dig selv synlig for deres loyale følgere – du viser også, at du kan føre en samtale af værdi for andre. Men husk også: Der er en hårfin grænse mellem at være en engageret gæst og den irriterende party crasher, der prøver for hårdt. Så hold det ægte, relevant og lidt sjovt.

Kommentarspor SoMe trends 2025

Her er nogle råd til, hvordan du vurderer, om din kommentar hører hjemme, eller om den trænger sig på:

  1. Relevans – Er opslaget relevant for dit brand? Interager med opslag og content creators, som har en relation til din industri, produkt, service, brandmission eller værdier. På den måde sikrer du autenticiteten i dine kommentarer.
  2. Sentiment – Hvordan er den nuværende stemning i kommentarsporet? Vær sikker på, at kommentarerne er relevante for det originale opslag og vurder stemningen. Du skulle nødig blive fanget i en strøm af negativitet.
  3. Publikum – Hvem kommenterer ellers? Tilhører de dit brands målgruppe? Er der mulighed for, at de med tiden kan blive kunder? Hvordan tror du, at de vil reagere på din kommentar?
  4. Tidspunkt – Hvornår blev det originale opslag publiceret? Hvis du kommenterer for sent, bliver din kommentar nok ikke bemærket. Den gode tommelfingerregel: Forsøg at kommenter inden for 24 timer efter opslaget er lagt op.
  5. Værdi – Vil din kommentar bidrage med yderligere værdi til kommentarsporet? Formålet er at løfte samtalen ved at dele ud af indsigter eller tanker, som vil være relevante for din målgruppe. Hvis du ikke har noget relevant at dele, skal du selvfølgelig ikke gøre det.

Og så et sidste råd: Hvis det kræver for meget tid og hjernegymnastik at finde på en kommentar, så skal du bare videre med dagen. Der skal nok komme en ny mulighed en anden dag, hvor du kan deltage i en spændende samtale og synliggøre jeres brand.

3. Performance, ikke vanity metrics

Hvis du er vant til at arbejde med sociale medier, så skuer dit ene øje nok altid mod antal likes, delinger og kommentarer. Måske de endda er en del af dine KPI’er. Men i 2025 vil vi med stor sandsynlighed se SoMe-folks øjne skue mod andre mål for succes – ved brug af social listening.

Brands lytter nemlig ikke længere kun til deres målgruppe for at forstå dem bedre. De bruger indsigterne til at måle konkrete resultater som salg, kundeanskaffelse og loyalitet.

Din mavefornemmelse siger dig sikkert, at din indsats på SoMe ikke bare får folk til at smile, men også til at købe. Men mavefornemmelser er sjældent dokumentation nok. Med data i hånden fra social listening kan du identificere præcis, hvad der virker, justere strategien og endelig vise chefen, at likes faktisk kan oversættes til kroner og øre. Måske bliver 2025 året, hvor vi siger farvel til de tomme “vanity metrics” og hej til de resultater, der virkelig tæller.

Må vi friste med frisk inspiration?

Pift indbakken op med tips og tricks, gode råd og ny viden om PR, kommunikation og marketing. Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag.

4. Skab små, virale øjeblikke

“At gå viralt” plejede at være den hellige gral for brands på sociale medier, men i 2025 skifter vi fokus. Fremover vil det være meget mere værdifuldt at skabe små, men indflydelsesrige virale øjeblikke, der resonerer stærkt hos en specifik målgruppe. Det er ikke meningen, at de små, virale hits skal imponere alle – de bør skræddersyes, så de taler til de få, der betyder mest.

Social listening spiller en central rolle i trenden. Brands bruger data til at identificere relevante trends og memes, som taler til deres nichemålgruppe. Ved at fokusere på små, men målrettede øjeblikke kan I opnå en dybere relation og mere engageret interaktion med jeres kernemålgruppe.

Tilgangen giver også brands mulighed for at undgå de risici, der følger med mainstream trends, som hurtigt kan blive overeksponerede. I stedet for at jagte global opmærksomhed, så forsøg at skabe meningsfulde relationer og opbyg loyalitet i mindre, men mere relevante fællesskaber. Det kan give pote ikke at være overalt – men at være dér, hvor det tæller.

5. Mere AI

Sidste år fokuserede vi på brugen af ChatGPT, og hvordan AI ville blive din nye bedste ven. Meget er sket på et år, og det er nu mere reglen end undtagelsen at forskellige AI-værktøjer er en fast del af marketingmedarbejdernes dagligdag for at effektivisere, hjælpe med det kreative og gøre indtryk.

Og trenden fortsætter ind i 2025. Generativ AI er din bedste ven, når det kommer til at skabe og skalere indhold hurtigt og effektivt.

Uanset om det er kreative idéer, billedgenerering eller oversættelser til flere sprog, gør AI det lettere at holde gang i maskinen. Men, der er et lille men: AI kan hjælpe dig med det meste, men det menneskelige touch er stadig afgørende for autenticitet. Brands, der mestrer balancen mellem maskine og menneske, vil stå stærkest i 2025.

OwlyWiter SoMe trends 2025

6. Husk også AI til din strategi

Så vi ved, at AI kan skabe indhold, men får du også brugt den som din strategiske sparringspartner? Den sidste trend for 2025, som vi skal omkring, handler om at tage AI til sig i flere henseender end blot indholdsproduktion. Brands bruger allerede kunstig intelligens til langt mere end bare opslag – bl.a. til at optimere kampagneplanlægning, analysere data og tilpasse sig hurtigere end nogensinde før.

AI kan hurtigt analysere komplekse datasæt, identificere trends og foreslå strategiske tiltag, der sparer tid og ressourcer. For eksempel kan AI hjælpe med at opdage nye markedsmuligheder ved at analysere konkurrenternes indsatser eller give indsigt i kundeadfærd, som I kan tilpasse strategien efter.

Trenden hviler på, at AI ikke kun gør arbejdet lettere – AI gør det smartere. Brands, der investerer i AI-baserede strategiværktøjer, får en konkurrencefordel, fordi de kan reagere hurtigere og mere præcist på skiftende markedsforhold. I 2025 bliver AI ikke bare en del af værktøjskassen – den bliver en afgørende aktør bag succesfulde strategier.

Hav øje for trends og stol på din strategi

Som altid siger vejrudsigten, at det bliver et omskifteligt år, når det kommer til sociale medier. Og arbejder du med sociale medier, så betyder det selvfølgelig, at du må lære nye tricks.

Men lad os ikke glemme værdien af en god strategi – og at ikke alting ændrer sig. Det gælder stadig om at kende sin målgruppe. Det gælder stadig om at formulere budskaber, der resonerer. Og det gælder stadig om at måle sin indsats.

Så have øje for nye trends, men stol også på, at du har grundingredienserne i orden.

Kontakt os

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Download PDF

Udfyld formularen og du er klar til at downloade dette blogindlæg som PDF.

Medieovervågning
- vejen til indsigt

Må vi sende frisk inspiration til din indbakke?

Med din tilmelding takker du ja til at modtage nyhedsbreve og invitationer til webinarer i din indbakke fra Infomedia A/S. Vi passer godt på dine personlige oplysninger og du kan til enhver tid afmelde dig igen. Du kan læse mere i vores privatlivspolitik.

Download vores guide til social mediestrategi

Download vores guide om social listening

Vidste du at ...

Du kan downloade alle vores blog posts som PDF-filer og læse dem i ro og mag, når du har tid.

DOWNLOAD GUIDE

Guide til AI-drevet medieovervågning

DOWNLOAD medieanalyse

Medieomtalen af Folkemødet 2024

DOWNLOAD E-BOg

Fra medieomtale til markedsindsigt

Medieovervågning
- vejen til indsigt

DOWNLOAD E-BOg

Fra medieomtale til markedsindsigt

DOWNLOAD guide

Download vores guide til Social Media Management

DOWNLOAD medieanalyse

Medieomtalen af Folkemødet 2024

DOWNLOAD E-BOg

Fra medieomtale til markedsindsigt

TEMPLATE

Download template til din kommunikationsplan